Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - IV. De siste år i haven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
Men symbolet var stærkere æn disse forstandsinvændinger. Det
syntes jo som at her var et bestemt ærend git til en bestemt per-
son. Hun sat jo nu her i den Kurt’ske arv, rustet for en stor
skolegjærning; det var sant. Tænk at slette ut igjæn ondt eks-
empel og gi godt. ... hun hadde jo alt et slags øvelse i det.
I hvært fall gav dette henne kræfter. Engang bestemt — tok
hun i, så det forslog, og fik andre til at gjøre det samme.
Hun løftet et nyt lån på ejendommen, og fornyet huset fra øverst
til nederst.
Alle vinduer blev uttat og gjort større. Rummene på højre
hånd, når man kom in fra den store trap, blev i første etage som
de var; men de på venstre hånd og i fløjen og helt rundt ovenpå
undergik næsten alle den ændring at dørene mellem dem murtes
til, så de bare hadde utgang til den lange indre gang.
Den store riddersal på venstre hånd, straks en kom in fra
den store trap, blev gjort til gymnastiksal og forsamlingsrum; her
skulde også morgenandagten holdes. Den tvedelte trap inne i
gangen, og som førte op til annen etage, blev avstængt fra den
yttre gang ved en væg og to dører i denne, en på hvær side.
Fru Rendalen beholdt på denne måte den yttre gang for sig selv;
husets berømte hælletrap førte bare til henne og til riddersalen
ved store fæstlige lejligheder. Lærlingerne fik sin særskilte ingang
fra gården, idet det store, tomme, unyttige tårn nedentil inrettedes
til forværelse. Utvendig blev huset fridd for sit kalkbelæg; den
røde murstensfarve frisket op igjæn; det så ut som nyt.
Stor valfart ditop, da det hele var færdigt; store forhåbninger
til den nye skole.
Hun kom i ikke så liten gjæll; den skole hun overtok, måtte
hun også kjøpe, og det ganske dyrt. Men tilstrømningen var fra
første øjeblik uten sidestykke; småjænter fra landet, ja fra nær-
meste byer, mældtes in; de blev tat i kost hos forskjellige hun
anbefalte; selv vilde hun for det første ikke ta nogen i huset;
hun måtte ordne skolen.
Somme tider syntes det henne at dette simple forhold, en ord-
net skole, skulde hun aldrig nå; det strandet først og fremst på
lærerpersonalet; det mål hun stilte, fylltes ikke. Hun prøvde og
avskediget; al den uhygge og regelløshed, al den overanstræn-
gelse som følger slike tilstande, gik hun igjænnem i påvænte av
bedre tider. Det daglige slit, den ændeløse uro, det bekymrings-
fulle pengeskafferi jog henne fra dag til dag; hun husket det mål
hun hadde sat sig, det store symbol, som en latterlighed.
Ett syntes henne sikkert: hun tapte sin søn på dette. Ikke
hans hengivenhed; heller ikke hans lydighed i det store tat; ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
