Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - IV. De siste år i haven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
ven; han rigtig ælsket ham, som han da overhode hadde det med
at ælske eller avsky; det kunde ikke være mindre.
Han var i sit fjortende år da han om høsten skulde få fare
med sin morbror, som var skibsfører, over til Hamburg og der-
fra til England og tilbake. Turen var avtalt like fra forsommeren
av; men var blet utsat. Tomas, som læste privat, kunde gjøre
den, når det skulde være, og det var mest karsligt at gjøre den
i høststormenes tid. Hans utrustning var færdig; de væntet på
sejlvind.
En lørdagseftermiddag sat Augusta og han oppi en apall; han
på en gren til højre og Augusta på en til venstre. De skulde
høste træet; men lærretsposerne de hadde spænt om sig, hang
slunkne; hun hadde tat tak i en gren i højde med hodet og
hvilte nu dette på armen; hun sat og hørte på Tomas. De hadde
set den nye doktor, Knut Holmsen, gå in til fru Rendalen, og
denne underlige nye doktor var en av dem Tomas „ælsket“; han
hadde nylig læst med ham om Graccherne i Mommsens romer-
ske historie, og det var om dem han nu fortalte; slikt stod der
ikke om Graccherne i deres egen historie. Graccherne var nu
hans ideal! Men som han sat midt i en begejstret utvikling, fallt
det ham in, at når han vilde være begge Graccherne, måtte
Augusta være Gracchernes mor; noget større var ikke til for en
kvinne æn på én gang at være Scipios datter og Gracchernes
mor. Men det hadde Augusta ingen lyst på; hun kunde ikke like
at Gracchernes mor levde, efterat sønnerne var dræpt. Augusta
var bestandig så rædd for døden; der var noget styggt ved døden.
Hun sat der med hodet på armen og sa det stillt som for sig selv.
Hun så så søt ut. Eller var hun træt? Han spurte.
— Nej, hun var ikke træt; men hun hadde trang til at ha det
roligt.
— Ja, de kunde jo sitte litt ænnu.
Hun ændret stilling, og de talte videre.
— Når Gracchernes mor traf sønnerne i himlen —?
— Ja, kom Graccherne og hun til himlen? De trodde jo ikke
på Jesus?
Efter forskjellige underhandlinger blev barnene enige om at n u
var de antagelig undervist om Jesus, og var selvfølgelig kommet
til himlen. Men hvad så videre? Hvad bestilte de der? Augusta
gøs; uændeligheden var så rædsom. Hun gjæmte sit ansigt, og
da hun kom frem igjæn med det, hadde hun grått. Han sat længe
og så på henne.
„Hør, Augusta,“ sa han, „ingen av os to vil dø, før vi blir
rasende gamle, ikke sant? Så gamle at vi ikke længer kan gå?
For da kan det jo allikevel være det samme; ikke sant?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
