Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - V. Talen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
sædeligt øjemed at denne hall var oprettet. Hele opdragelsen i
skolen måtte herefter mer æn før ha sædeligheden til mål. For
at kunne tale frit herom var det nødvendigt at inskrænke forsam-
lingen strængt til alene at omfatte forældre eller dem som hadde
et lignende ansvar, og kunde væntes i kraft av dette at ta den
alvorlige sak med alvor.
(Og der stod et alvor av ham selv som hadde litt av skarphed;
han næsten truet. Han så slet ikke hvor forskrækket denne
provinsby-forsamling straks blev; han tok deres forlegenhed tor
en slags højtidelighed; for noget av en kirkeforsamlings skyhed
— og gik på.)
Ikke alene for kvinnens egen skyll måtte der for alvor begyn-
nes her; men også for mannens. Enhvær passe sig selv, mann
som kvinne; men kvinnen hadde den spore, at passte hun sig,
så kom hun højere op i samlivet og samfundet.
Det var dette som skolen bedre æn før burde hjælpe henne til.
Den ærværdige mann som sat på hans højre side, hadde en-
gang sagt ham at alene de slægter lå under for drukkenskaps-
lasten hvis nerver først var grundig svækket av kjønslig utsvæ-
velse; i slike slægter blev drukkenskapslasten gjærne arvelig. Jeg
tænker der er mere æn den vi kan føre tilbake hit. Nydelses-
syken ubetinget; den gror ofte i tilsyneladende frodig jordbund;
men man kan se frodig ut, og dog være dygtig svækket. Den
karakterløshed som ikke orker, ikke vil, når der går motbør —
er i regelen frugt av fædrenes synd i det kjønslige, ofte med til-
læg av egen. Al slags moralsk og intellektuel slaphed og sløvhed,
når den griper om sig i slægter som engang har været oppe,
kunde for det meste føres tilbake til denne årsak, i alle fall som
den stærkeste av flere. Vor hissighed, hæftighed; vort utålmod,
vore overdrivelser, vor pirrelighed — når de ikke skylles rent
tilfældige opdragelsesårsaker, rent tilfældige sygdommer — hadde
også sin stærkeste grunn her; alt slikt var svækkelse, sædvanlig
pådrat i flere led, og kanske øket i det siste.
Undersøkelserne her er så nye; vi kan ænnu ikke fremlægge
så svære bevis som vi aner der er. Først i den siste tid begyn-
ner alvorlige mænns og kvinners arbejde at samle sig om dette
som om det aller vigtigste; men de som vet at det er det, er
ænnu få.
Derfor er skolen heller ikke på højde med sin opgave her;
navnlig kvinneskolen likefrem slet.
„Den skole for kvindelig ungdom som vi nu står i, er som
undervisningsanstalt så god som nogen annen i landet; derom
har jeg forvisset mig; men det har været bestyrerinnens store
savn under hele hennes gjærning at det mål hun oprindelig hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
