Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - I. En stor tale og en liten by
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 101
Tomas’s begynnelse idag var et annet menneskes — spakfærdig,
matt, famlende; hans nervøsitet var steget med tyve procent. Lom-
metørklæet op av lommen og i lommen; vandkaraffelen tømtes,
håret puffedes op, hænderne spilte, benene bevæget sig, som
trødde de orgel.
Men efter hvært han kom in i skoleplanen, og begynte med at
fremvise sit materiale, sine apparater og forklare dem, tok han ild,
og var snart den gamle. Hans overlegne ævne til at gjøre alting
tydeligt og utbrede interessen for det var gjænfunnet.
Et mikroskop med et blad under gik rundt, mens han talte;
uavladelig holdt han op noget nyt for dem, enten hele samlinger
eller også store farvede tegninger eller ændog helt utførte efter-
ligninger som kunde tas fra hværandre og studeres i sin minste
del, f. e. et menneskes bryst, mave, hals, hode. Somme av de finere
deler fantes i forstørret målestok. Der hadde, fortalte han selv,
aldrig i deres land været samlet make til material; vi skyllte den
store værdens interesse for, at også vi i vor litenhed og fjærnhed
skulde få se sådant, at det overhode hadde været ham muligt at
anskaffe det; noget av det var ændog skjænket ham.
De få som overvar foredraget, var udmærket tilfredse; de
mente at skolen nok kunde bli bra, fordi om han hadde holdt en
uhældig tale.
Men denne velvilligere opfatning blev båret frem av altfor få til
at kunne bringe i stand en motstrøm.
I tirsdagsnummeret spurte en insender den mann som hadde
undertegnet „suum cuique“, om det skulde bety: for ethvært
svin?
Var dette spørsmål til fordel for Rendalen, så var det næste
ubetinget det sværeste som ænnu var trykt imot ham. Insenderen
begynte med hvor frækt det var at en ung mann, som ovenikjøpet
næppe hadde været hjæmme, siden han blev voksen, allikevel
utbredte sig over denne bys sæder med brautende overlegenhed.
Ovenikjøpet talte han som om han hadde kjænt alle landets
skippere! Som om han hadde fulgt dem jorden rundt og optat
forhør over dem! Og for at nå målet av uforskammethed talte
han som om han kjænte hele værdens kjøbmannsstand!
En mann med en så stor fripostighed, en så letsindig uttryks-
måte kunde ikke være lærer ved en opdragelsesanstalt; aller minst
bestyrer.
Under omstændigheder som disse burde der straks utgå in-
bydelse til at danne en ny skole. Det var noksom kjænt at en
velment henvændelse til skolens forrige bestyrerinne om at fort-
sætte som før uten hr. Rendalens hjælp hadde været forgjæves.
Nu vel, så vilde insenderen opfordre mænn av anseelse til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
