Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - I. En stor tale og en liten by
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 105
som visstnok engang hadde været skipper; men det var længe
siden. Han dundret forfærdelig. Han hadde også forfattet den
skrevne protest som uttrykte „sjømannens foragt“ for sådan tale.
En kopi av protesten blev ænnu på stedet sendt Tomas Rendalen.
For så vidt var alt efter ønske; men da punschen kom, og man
tok skarpt i fra først av, blev man snart litt for glødende. Da
behaget det den eneste tilstedeværende skipper, Kasper Johanne-
sen, at påstå at „Tomas Rendalen hadde, fa’en rive mig, ret
lel, han.“
For en huskestue det blev! Havnefogden foreslog tilsist at
„denne nye æreskjænder“ skulde kastes ut. Kasper Johannesen
lot sig aldeles ikke kaste ut av en fyr som „sjæl hadde tat
procenter!“ Han kjænte nok folk som hadde faret med ham!
Skibsværftsejeren vilde bilægge saken med værdighed; men Kasper
Johannesen bad ham bare „gå te helvete“; visste de kanske ikke
allesammen at han var blet rik på dårlige skuter? Hadde ikke
sjælve agenten for Lloyd sagt det? „Jo, det var, fa’en rive, kjær-
lighed til sjømannen det!“ O. s. v., o. s. v. Dette ændte med slags-
mål ute på gaten.
Ændte? Det ændte ikke hele sommeren, ikke hele høsten.
Byen talte ikke mere om skolen. I uker talte ingen om annet
æn sine forretninger, og hvilke skippere var ærlige, og hvilke
var procent-tyver; om sine forretninger, og hvilke skippere var
rent ut stortyver, og hvilke var bare småtyver; om sine forretninger,
og hvilke skippere var fullkommen ærlige; — om sine forretninger
og skipper N. N., som alt nu kunde dra sig tilbake og stifte en
forretning! Eftersom fartøjerne kom hjæm utover høsten, kom
skipperne selv op i det. Nogen blev avskediget; disse angav andre,
som ikke var blet det. Styrmænn, matroser vilde ikke stå vidner,
men blev perset til det. Det voldsomste had grundlagdes — eller
utkjæmpedes på flækken. „Skipperkrigen“ frælste skolen. Byen
var ikke stor nok til at ha to brænnende spørsmål gående på én
gang; og av disse to blev naturligvis det som gik løs på for-
tjenesten, i længden det vigtigste.
Men om „skipperkrigen“ foreløbig frælste skolen, så frælste den
ikke Rendalen. Han kunde vænte sig avregning ved lejlighed. Han
gik heller ikke gjærne ned i byen; i alle fall ikke om kvællen.
Han fik en minnelse om det, da han kort efter krigens utbrudd
en søndagsmorgen ganske tidlig måtte ned til toldboden med en
vogn; han skulde møte miss Hall, som kom med det engelske
dampskib. Sangforeningen og turnforeningen skulde gjøre en ut-
flugt; det var altså et par hundre unge mennesker sammen der-
nede, tross den tidlige time. Blant alle disse følte Rendalen det
utryggt. Det var ikke mer æn nætop at de personlig lot ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
