Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - II. Generalstaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næste dag var søndag; hun måtte gå i kirke; men kunde slet
ikke vænte på andre som også skulde avsted; — strøk så fort
inom til Milla.
Milla var påklædd for også at gå i kirke; de møttes på gangen.
Men da Tora bad om ændelig at få tale med henne, blev hun
overrasket, tok henne in, og drejde nøkkelen om. Nu begynte
Tora at gråte og fortalte alt, nøjagtig som det var; la intet skjul
på at hun holdt av dem begge to, og hvorfor hun gjorde det;
heller ikke på hvor forlatt hun var, og hvilke følger dette kunde
ha for hennes hele fremtid. Nora var så mægtig der i pensjonen
og på skolen.
Midt under fortællingen, nætop som Tora hadde holdt en stund
inne for at gråte, hører Milla nogen ved døren; det banket også.
Hun åpnet såvidt at hun kunde smyge ut; om litt kom hun in
igjæn og fortalte at hun og Anna Rogne hadde avtalt at gå i kirke;
men nu hadde hun unskyllt sig med hodepine; det var rigtignok
den andre søndagen hun gjorde det; men det fik ikke hjælpe.
Milla hadde ondt av Tora; hun nærte oprigtig godhed for henne,
det viste sig nu. Hun lovte ikke at ta det fortrydelig op, hvad
Tora så måtte finne på for at stå sig godt med Nora og hennes
mange veninner. Milla var virkelig søt.
Tora hadde ikke mere tid æn at omfavne og kysse henne
for det; hun måtte vise sig i kirken. Men kunde hun ikke få lov
at komme igjæn i eftermiddag? Hvor var hun ikke nu trøstet;
men hun trængte til mere; hun var så rædd; hun måtte få over-
lægge alt med henne. Milla bad henne komme igjæn straks hun
kunde.
Efter kaffe var hun der, og Milla hvisket, efterat hun hadde
stængt av, og idet hun la armen om hennes hals, at nu skulde
hun gjøre henne en glæde; hun trodde i alle fall det vilde være
henne en glæde. Ingen, absolut ingen annen hadde hun vist hvad
nu hun skulde få se. „Det skap der—“
„Det skap der — ?“
„Engang har det været mit dukkeskap.“
„Dit dukkeskap!“
„Nu vet alle at det er det ikke længer,“ sa Milla; i det samme
slog hun det op; — dets store fløjdører, de nedentil, de oventil,
drejde ut samtidig, og pikerne så in i fire etager av et hus, neder-
ste et fullstændigt, utrolig koket kjøkken og vaskeri og spiskam-
mers; ovenpå en salon, en stor elegant salon, med fineste møbler
i silke, bord i jakaranda, kamin, spejl, ur; ... i tredje etage seng-
kammerser med de søteste små senger i, virkelige, fullstændige senger
til bunds, og med vaskevandsstell, hvori alt, like til visse unævne-
lige små møbler; ... i fjærde etage garderobe — en storartet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
