Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - III. Foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 141
det med en betydningsfullhed som kunde irritere. Hun læste
ordret op. Begynnelsen var især så tilspisset.
„Kvinnen arbejder ikke i samme grad med sig selv som hun
gjør store krav til mannen. Hun lægger ikke de fejl av som hun
pådrog sig i andre og værre forhold. Jeg vil således iaften nævne
den ene fejl: at lyve.“
„Som den svakere har hun vænnet sig til at lyve. Men kvinnen
står ikke længer ikke længer så usikkert at hun behøver det.“
„Jeg mener sådant som at hun bestandig gjør sig så blid, så
from, så beskeden, så elskværdig for fremmede, så at bare en
fremmed viser sig, så lyver hun. Og så mener jeg sådant som,
at er der noget ubehageligt ved at gå den like vej, så gjør hun
straks en omvej; hun gir en skingrunn, forstiller sig. Skal hun
gjøre noget, og har ikke længer lyst, ja, så får hun hodepine;
kommer nogen som ikke er gjærne set, ja, så har hun gåt ut,
skjønt hun sitter i dagligstuen. Det generer henne ikke i minste
måte at bruke sin tjenestepike, sin datter, sin veninne til at lyve
for sig, når hun ikke selv kan.
„Nogen damer — måske er det forholdsvis mange — har i den
grad vænnet sig til at gi urigtige grunner, eller til at gjæmme bort
de rigtige, i det hele til „at finne på“, at de gjør det uten noget
tryk utenfra; de behager sig i det som i et slags koketteri.“
„Dersom det bare var i forhold til menneskene; men det er
også i forhold til Gud. Herom skal jeg citere en forfatter. Han
siger: ,Det er vanskeligt at dømme om kvinnens religiøse tro, så-
længe religionen er hennes eneste åndelige interesse. Men når
man ser hundre, to hundre, tre hundre damer om én modepræst,
så aner man uråd. Den letteste måten at tænke på er jo visst-
nok at gi sig hen til en annens ord; men ænnu lettere kommer
man fra det ved at sværme for ham selv, og aller lettest ved at
late som man sværmer, fordi andre sværmer.......
,–––Den tro som har forlist sine idealer på jorden, og så flytter
dem til himmels, er visst ikke så sikker på en god mottagelse der,
som præsterne lover. I regelen blir det heller ikke mere av det
æn en ubestemt trang.......
,.....Så er der mange kvinder som er svært forsynlige; best
at sikkre sig og sine. Jeg undrer mig på hvad Vorherre siger, når
de begynner?.....“
Hun citerte videre, og mange av citaterne vakte latter — besyn-
derlig nok især hos Karl Vangen. Derfra gik hun over til kvin-
nens deltagelse i foreninger for veldædigt øjemed, hvorledes hun
lager muntre ball av de fattiges nød („til intægt for de fattige“,
som det heter), gjør morsomme basarer, ja teaterforestillinger av
druknedes eller av opbræntes efterlatte. — Hvorledes hun i for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
