Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - IV. På trappen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
— der var han tilstede med opfinsomt tålmod; ut over det hadde
han intet; nej, intet.
Han følte sine mangler; stærkt selvbeskjæftiget som han var,
pinte de ham i stigende grad. Der var stunder han ikke tålte
skolen.
Da kjænte han sig tom på livsmot; på attrå, på ... han vilde
ha sagt kjærlighed, hvis ikke hans mor hadde været, og dertil
Karl; han holdt inderlig av Karl. Længsel til hustru og familie
var det ikke; i alle fall ikke nærmest det; han kjænte jo ingen
tildragning til nogen særskilt.
Var det dette som var ulykken? At han ikke kunde knytte
noget forhold —? Som barn hadde han kunnet.......
En mann der går i disse overvejelser fra dag til annen, og en
kvæll overfalles av sin mors gråt og veklager, fordi lærerinnerne
ikke længer vil tåle ham som styrer . .. han farer ikke op som
foran det uvæntede. Tomas blev ved pianoet, hvor han sat,
da hun kom; han slog på det med én finger nu og da under sin
mors lange og ofte avbrutte fremstilling; han så sin mors for-
tvilelse, gjæmte sin egen. Følte det at nu hadde han ikke mere
at gjøre her.
Han bemærket stille at hun kanske burde overta skolens
ledelse så længe; han klimpret til det, som skulde det ikke bety
noget videre. Hun svarte at det hadde hun alt sagt dem. Han blev
likblek. Hun skyndte sig at føje til at naturligvis kunde alene han
overvåke sin egen plan. Hun bad ham om at tale med lærer-
innerne straks. Han talte heller aldrig med nogen. De misforstod
ham jo aldeles; han støtte dem, fordi han ingen fortrolighed viste
dem, ikke engang altid hensynsfullhed. Holdt han da ikke
av dem?
Dette blev for meget for Tomas; han kastet sig over pianoet
og gråt, rejste sig straks, tok sin hat og frak på og gik ut, tross
morens bønner om at bli og tale videre med henne som i gamle
dager. Han kunde ikke.
For der var også noget i morens forhold til ham som nu
smærtet ham. Hun hadde, da han kom hjæm, mottat ham med
den største beundring; alt han hadde sagt og villet, var rigtigt; —
men efter hans programtale fik hun tvil. Gradvis var denne steget
således, at nu satte hun et spørsmålstegn til alt han sa; på første
klage av lærerinnerne tok hun skolen fra ham! Dette kunde hun
så fortræffelig forene med sin stolthed over hans skoleordning og
en nynnende stille fryd over hvor godt det gik.
Ikke at hennes tvil var mere æn hvad en praktisk forstand som
hennes måske hadde ret til. Han anklaget henne ikke for det;
han kunde bare ikke holde det ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
