Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - I. Er hun barn? Er hun kvinne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
156 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
et nervespørsmål. Ikke mer æn én av hundre overvinner en vane
med sin fri vilje; der må som oftest hård nødvendighed til.
Tinka hadde som altid forhandlet spørsmålet „med Frederik“;
det var derfor ikke underligt at hun hadde troværdighed for to,
der hun stod.
En kvalm og et mudder så stort at i hele deres foreningstid
hadde næppe været maken. På tomanns-, tremanns-hånd kom
yttringer frem, bestemmende for deres måte at føle på, slike
som: „Tænk at omfavne en mann som —!“ — „Tænk, legeme til
legeme med en som —!“
Denne hviskende forargelse samlet Nora, da hun gik op på
katedret og sa at de burde ikke skilles i kvæll uten at love
hværandre, at de i det minste vilde gjøre hvad de kunde, forat
kvinnen her skulde få selvagtelse og ansvar. Hun fik ikke tale
ut, så stod de alle op, som skedde der avstemning.
Nogen dager efter hadde de atter møte. Der var kommet noget
imellem som splittet tankerne; en ny begivenhed.
Man vilde ha lagt mærke til at Tora holdt av at foredrage fantastiske
eventyr, og fortællinger som grænset dithen; — hennes
kjæreste var A strange story av Bulwer. Hennes lille Augustushode,
propfullt av pynt i farverike stoffer og fejende snitt, av
fremmede sprog og hjæmlige sladderhistorier, av alle værdslige
forfængeligheder ... sværmet for mystik!
Fra en given dag hørte imidlertid ingen av Veninnerne et ord
mere derav. Bare én, en eneste én skulde for fremtiden se denne
dunkle side av hennes spraglete væsen. Var det fordi at med
denne ene vilde hun ha dette ene — som piker ofte? Eller var
også det et slags mystik at alene han passte helt in i det...?
Hvor hun siden møtte Karl Vangen, og om hun var alene med
ham eller sammen med tyve —- hun fik det laget så at de kom
til at hviske. Hennes veninner undret sig såre. Hvad i al værden
hadde hun at tiske med præsten om? Nætop nu hadde han latt
henne læse om John Wesley. Hun slukte boken, som hun
slukte alle bøker, og siden talte disse to om John Wesleys
brå omvændelser. Mennesker som kom in under hans blik, hans
tale, hans nærhed, fallt om, og var hans fra det øjeblik. John
Wesley nedstammet fra en lang præsterække både på fars og
mors side; naturligvis hadde dette i høj grad koncentreret hans
tros- og forkynnelsesævne. Den slog som elektrisk berøring; visse
naturer kunde ikke stå imot.
Hvorledes dette førtes over på Kurterne, som interesserte Tora
overmåde i denne tid, ja det er hennes gåte. Men snart sat den
ærlige Karl Vangen og fortalte henne begejstret om Tomas Rendalens
kamp for at fri sig fra Kurternes arv. Også før hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
