Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - I. Er hun barn? Er hun kvinne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minst to ganger kom miss Hall med dette, fordi der intet svartes.
Motpartiet forbigik det ganske; det gjæntok og gjæntok at en mann
kunde være overmåde bra, om han, som forholdene nu engang
var, hadde forgåt sig her. Bare den vitterlige usædelighed gjorde
et ægteskap umuligt.
„Frederikianerne“ forargedes over denne „løsagtige“ tale. Det
var at åpne tiøren for den brede fortsættelse. De brukte så stærke
ord at de andre også blev sinte. Et helt røre kom i stand; alle
talte, ingen vilde høre.
Dette var torsdag. Kvællen efter sitter „generalstaben“ sammen
hos Milla. De hadde begynt med samme æmne, men var efter-
hånden kommet tilbake på Rendalen, hvilket æmne altså viste sig
ænnu uopsliteligere æn det andre.
Tinka sat og rablet Rendalens håndskrift efter på store halvark.
De andre fulgte forsøkene med opmærksomhed. Hans storstilte
håndskrift var motsat hans omhyggelige toilette, nemlig skjødes-
løst sammensnodd, rigtig tvinnet, det ene bokstav, det ene ord i
det andre. Tinkas karikerte prøver lignet likeså mange brodér-
mønstre.
Hun skrev: Jeg holder ikke dette ut; — møt mig i kvæll på
torvet kl. 9!“ — Hun skrev det som randglose til hvad de talte
om, nemlig om dem som vilde være lykkelige ved at få et slikt
brev. Hun skrev det påtværs, stort sammenflættet henover en hel
side skrivpapir; det ene blad efter det andre bemalte hun.
Hvem var det som først foreslog hvad som nu fulgte? Derom
blev de senere ikke enige. Ett er sikkert, at alene Milla gjorde
invænding; men den var i den grad svak og lattermild, at den
med rette blev tat for det motsatte av det den lød på. Hvær av
dem besørget lørdag formiddag sit brev; ett lagdes i Karen Lotes
kåpelomme, ett i lommen på tegnelærerinnens lange avfalmede
blå; det tredje og fjærde smøg ned — det ene i miss Halls, det
annet i en av sproglærerinnernes kufter.
Brevene var ikke undertegnet, konvolutterne var åpne, og hadde
ingen adresse; — inbydelsen var skrevet så flot at det hele kunde
gå for en spas. Men det var just det fristende ved det.
For på den annen side kunde det nemlig ikke nægtes at nætop
det skjødesløst henkastede kunde tænkes at være Rendalens form,
når han plagedes, og vilde gjøre en brå slut.
Kl. 9 lørdagskvæll, så fredelig og mælkeblid, at ingen kat kunde
tænke på svik, kom de siste brave spaserende tilbake fra sin po-
etiske kvælltur utover landet på begge sider; mesteparten av dem
drog andægtige over torvet in i byen. Likeså vændte på den tid
de fra pensjonen som hadde været ute efter moro, skuffede hjæm
gjænnem alléen. Det var således utregnet at generalstaben kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
