Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - I. I begge lejre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 213
han hvær eneste gang med. Rendalen hadde begynt dette for
også i de lag at skaffe sig tilhængere; „han vilde ikke svæve i
luften“. Men straks han stod der, grebes han av den opgave her
forelå, og fik også miss Hall til hvær søndag mellem 3 og 4 at
tale for kvinnerne der borte. Miss Hall valgte at tale vækselvis
over barnesygdommer og kvinnens underlivssygdommer. Hun fik
en overordentlig tilstrømning. Det skylltes visst ikke minst, at
den slagfærdige miss straks forklarte hvorledes begge slags syg-
dommer for en ikke liten del hadde samme årsak: mænnenes
usædelige liv.....
Men tilbake til hin kvæll.
Der er stunder hvori viljerne, og hvad de har forberedt, samler
sig villig, som hadde de aldrig været tvilsomme, aldrig spredte;
store inhøstnings-øjeblik for ny utsæd. Over Godset var en så-
dan kvællen den 29de december; dagen blev noteret og siden ofte
nævnt. Man skiltes først over midnat; de bortdragende sang ned-
igjænnem alléen.
Da fru Rendalen hadde begynt at klæ sig av, hørte hun til sin
forbauselse at Tomas gik ut igjæn. Hun åpnet halvt døren:
„Kjære, hvorhen?“
„Å, det er så stjærneklar.“ —
Sådan hvad man kaller „poetisk“, var fru Rendalen ikke; hun
gik avsted til vinduet og kikket bak gardinet; jo, det var stjærne-
klart. Punktum. Det er også så meget en skolemor har at tænke
på; det blir ingen tid tilovers for stjærner. Men tonen hvori han
nævnte dem ...? Egentlig hadde Tomas aldrig i senere tid været
gladere æn ikvæll. Han hadde heller aldrig før holdt ut blant
dem den hele kvæll, til over midnat! Han begynte bestemt at
gro fast nu. Eller var det især kamplyst? Han lignet gruelig på
Kurterne. —
„Fru Rendalen?“
„Gud!“
„Det er bare mig —“
„Men, kjære Nora, har du ikke lagt dig? Nu skal jeg lukke op.
.......Hvad ser jeg? Du er ænnu i full puss?“
„Ja, det var så stjærneklart.“ .
„Tomas gik ut.“
„Det hørte jeg. Gud, fru Rendalen!“
„Hvad er det, min pike. Ja, unskyll, nu putter jeg mig i seng!
— Se så!“
„Jeg er så lykkelig.“
„Er du? Det er bra, det; for du var længe så ulykkelig.“
„Alt som Rendalen sa —“
„Ja, i kvæll var han god!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
