Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - I. I begge lejre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 215
Ut på våren, til Rendalens fødselsdag, faller så „foreningen“ på
den ulykkelige ide at få en stor flagstang slåt op på tårnet; fra
den vajet på den store dag et uhyre norsk flag uten unions-
mærke.
Pikerne tænkte visst ikke på den gamle flagstrid; men Ren-
dalen hadde synt hele skolen tegninger av jordens samtlige stats-
flag og da forklaret, at unionsmærke førte fra gammelt bare de
stater som var gåt op i hværandre, som Skotland, Irland, Eng-
land eller de amerikanske fristater. Dette var altså værdensopfat-
ningen av et unionsmærke tross flagenes forskjellige farver. Et
unionsmærke gav altså os, den mindre stat, utseende av at være
gåt op i Sverige.
Men flaget blev utlagt som „en demonstration“; det var „at
drive politik på skolen“. Rendalen lot det så ikke hejse mere;
han vilde ungå ny strid.
Men det hjalp ikke; de vrede ånder var vakt; alle de gamle
beskyllninger mønstret atter i „Tilskueren“s spalter, og på klubben
optrådte pludselig byfogden med en gave på 5000 kroner „til en
ny skole uten politik, uten en tendensiøs undervisning, uten en
metode som stred mot moralen“. Giveren vilde være anonym.
Dermed var det avgjørende skedd.
Byfogden og hustru føjde hvær 1000 kroner til; det var han
som også forrige gang hadde foreslåt en ny skole oprettet; nu
trådte han offentlig frem; han var blet „forarget“. — Den anonyme
gave var akkurat så stor som fru Engels i sin tid hadde været;
var konsul Engel giveren? — På stedet tegnedes flere beløp; men
de var ikke store.
Uopholdelig søkte Tomas Rendalen adgang til klubben; samtidig
med ham flere av hans venner, deriblant Karl Vangen og Nils
Hansen. Alle disse blev i et talrikt møte inlemmet; Nils Hansen
dog med knepent flertal; klubben lå tildels på hans grunn, hvilket
han kunde takke at det gik. Rendalens ansøkning derimot blev
„utsat“. I lovene stod rigtignok at enhvær ansøkning om op-
tagelse skulde avgjøres i første møte; men heldigvis var der
så mange jurister tilstede, at bestemmelsen kunde fortolkes, og da
viste det sig at „første“ egentlig betydde „næste“.
Dette næste møte blev da stærkt besøkt; byfogden åpnet med
den overraskende erklæring at Rendalen måtte holdes borte for
„fredens“ skyll.
Nu var der en del mænn sendt avsted av sine respektive koner
for at stemme for Rendalen, og en av disse snille konemænn
gjorde den sagtmodige bemærkning at „freden“ allerede var for-
styrret ved byfogdens forslag. Herover blev denne så forbittret
at han længe ikke kunde snakke, så konsul Engels sakfører,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
