Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - II. Det flager i byen og på havnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
piler frem en liten forsinnet dampbåt, baskende og pustende. Den
er forsinket. Den kommer med folk fra nærmeste by og har en
hornkvartet ombord.
Bærget stod op av sjøen i solskinnet som en myrestakk for
dem som kom fra havet. Men billedet brast, når man kom nær-
mere; da lignet længe dets små hus strømper og linnet på tørk.
Nærved blev det så til det morsomste hækkebur av reder for
menneskebarn av sjøfuglarten. Alle de fornemme små nede i byen
stirret på det med frygtelig misundelse — især en dag som idag;
ti flagene viftet fantasien op.
Tid om annen vændte folk hoderne mot Godset. Den mægtige
røde murstensbygning glimret med sol i alle ruter; men flag var
ikke oppe.
Ænnu så sent som kl. over halv fire gik konsul Engel med sin
cigar op på mørkloftet for at se om flaget var kommet. Emilie
vilde nætop ned mørkloftstrappen; hun var gåt derop fullt færdig,
kun at hun ænnu hadde sin peignoir på. Da hun møtte faren,
blev hun rød.
„Hvad gjør du her oppe, min pike?“
„Jeg søker —“ hun gled forbi uten at sige hvad. Intet flag
på tårnet.
Konsulen røkte. Om det hadde været et flag uten unionsmærke,
idag hadde det allikevel gjort utrolig godt.
Fra det rygtedes at Tora Holm var på Godset med sit barn
— og det rygtedes straks lørdag morgen — hang en skred i bærget
deroppe færdig til at styrte over dem. Den hadde klæmt av ham
alle hans gaver; bare nogen hadde bedt om mere, han hadde git
mere. Han hadde hat to søvnløse nætter! Var det sant at Ren-
dalen hadde sendt et brev til gamle provsten, fullt av ærbødighed,
men hvori han sa, at skulde dette være „fred“, så viste det sig
her igjæn at freden hører fanden til, men kampen er Guds!
Hvad tænkte de på? Skandale ...? Hele byen spurte.
Toras fremmøte med sit barn nætop nu, det var en domsav-
sigelse. Så hadde hun urædd samvittighed; så vilde noget ske.
Intet forsvar holdt ut mot dette ene: Tora Holm tør møte op;
Rendalen, fru Rendalen tror henne; alle hennes veninner tror
henne.
Så gik der liv i alle Fürst’s ungkarshistorier, d. v. s. dem på
den kant av landet. Til hværdags kunde de vise hvad Niels
Fürst var for en fa’ens fyr, og rulle væk i en galant latter. Nu
stanste latteren. Historierne tålte ikke Toras nærværelse; de
skiftet farve; somme blev rent råtne.
Og svigerfarens! De droges også frem igjæn. Ingen av dem
handlet om dristig forførelse, uvæntet, storartet erobring; ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
