Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - II. Det flager i byen og på havnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
ut, og mannen med ordenerne førte damen frem. Da fortalte
hotelværtinnerne at han var en generalkonsul fra Kristiania; fruen
ikke hans, men den herres som gik ved siden av. Dette var
konsul Garman, av firmaet Garman & Worse. Umiddelbart efter
dem kom to andre fremmede, konsulerne Bernick og Riis. Den
første gik til begravelse med en stok i hånden, den andre til ball
med sin Olafsorden på. Flere matadorer fulgte — med og uten
hustru, millioner i sild, i tømmer, i is. Deres sorte ensformighed
avbrøtes av amtmannen i stor uniform og uten frue, ved siden
av en gammel gigtsvak general, i slægt med Fürst. Så embeds-
mænn og kjøbmænn om hværandre, de fleste med hustruer. De
hang ved sine mænns arm som en fullpakket, meget dyr kurv
mannen her ikke kunde vise sig foruten.
Den fullstændigste taushed bredte sig ut fra den nederste ænde
av torvet og skred opover som en langsom oljestrøm over op-
rørt sjø. Det var brudgommen, som steg ut dernede, fulgt av sin
svoger konsul Wingård. Av en annen vogn steg et par marine-
officerer ut og to civile; den ene var Anton Døsen; disse fire
sluttet sig til.
Alle de udmærkede manøvrer, som hadde gjort at Fürst idag
kunde sejle in mellem mængden her mot Korskirken, beundret
eller misunt, ledsaget eller avskyet, dem hadde han selv utført;
forsåvidt fortjente han en sejerherres ærefulle intog. Men han
skred ikke frem som sejerherre; det så selv et barn med første
øjekast.
Han gik nemlig i den dødeligste angst. Tora hadde ikke vist
sig, ikke sendt bud, ikke brev. Hverken hun eller nogen av
hennes veninner hadde engang været i nærheden av Engels hus.
Altså ikke for at overtale eller skræmme Emilie var hun kommet.
Hvorfor var hun da kommet? Hvad gik Rendalens trusel
ut på?
Så langt som til kirken var der fare. Derinne skjærmet kirkens
egen hellighed dem og den ærværdige præst. Men her —! Hans
øjne så op i lien over Godset . .. Det var av vanvare. Ikke der,
men her kunde hun træ frem. Eller andre træ frem —! Hun
var ikke den eneste.
Hans halvlukkede øjne spejdet, hans vejrbrune ansigt var uten
bevægelse, trækbåndene ved hans munn var gåt itu; intet smil.
Hans blonde whiskers hang og tøjet ansigtet. Den elegante manns
gang var blet så knepen forsigtig; ... hvært skridt kunde bringe
ulykke. Traf den ikke ham, så væntet den på henne som kom
efter. Overalt tindrende øjne, tildels skarpe, men ingen han frygtet.
Han var højere æn kvinnerne; han kunde se langt, og han så —
til begge sider. Intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
