Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VII. Kjæmp selv - II. Det flager i byen og på havnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de ufrivillig flaget for hans livsmål i byen og på havnen, gik han
her og fridde. Det var til henne hvis hår „flammet“. Hun syntes
hun var ikke værd det, og jog en mængde fluer bort fra øjnene.
Men det var så rent umuligt annet æn at ville, og allikevel...
Så kom de overens om mange, mange, mange ting. Den første
var, at når en står trygg i en gjærning, så kan det bli til noget
med utviklingen; og den andre var, at når de er to om den, går
det én gang til så fort. Eller kanske var den siste den første, og
den første den siste; de var ikke tilregnelige...
Men femten piker var på én gang oppi tårnat; de hadde idag
trang til at hejse et flag som der ikke var løgn i. Og det for en
sak som der heller ikke var løgn i. De ropte ned og bad om lov.
Da stod Rendalen under trappen; han lo til dem. Nora var
sprunget fra ham — trappen op til fru Rendalen. Hun lå nu så
tæt, så tæt in til henne, væntelig for at sætte hennes briller
bedre på.
„Å nej,“ ropte Rendalen op til dem i tårnet, „ikke idag — for
Millas skyll. Men vi skal snart til at begynne.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
