Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I skoledagene - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
an på en eller flere kammerater om der er en ridderlighedens
ånd blant gutterne eller det motsatte, en lydighedens eller det
motsatte; i regelen er der nogen som virker ledende. Også i
sædelig henseende er det så; gutterne blir som eksemplet er, og
oftest er der en eller flere som har magt til at gi det.
På denne tid ejde duksen Anders Hegge for en del den
øverste ledning. Han var den kunskapsrikeste gut skolen hadde
hat siden den blev oprettet; han gik nu et år længer æn han
skulde, bare for at bringe skolen glansen av et utvilsomt præ
ceteris. Gutterne var utrolig stolte av ham; de fortalte beundrende
om hvorledes han hadde sat lærerne fast, og at han kunde vælge
de timer han selv vilde, og gå og komme som han hadde lyst;
han læste mest for sig selv. Han hadde et bibliotek hvis hylder
længst fyllte væggene, så nu krøp de fremover gulvet; en lang
hylle stod på hvær side av sofaen; der gik sagn om det, så de
minste gutterne fik lov at komme op og se. Og der inni, midt
mot vinduet sat han da og røkte; i en fotsid slobrok, foræring
av en gift søster, i en fløjelshue med gulldusk, foræring av en
moster, i broderte tøfler, foræring av en faster. Han var et
dameprodukt, bodde hos sin mor, som var enke, og fem ældre
slægtninger betalte hans bøker, klædde ham og begavet ham med
lommepenger.
En stor, førlagt kar med regelmæssigt, fint tegnet ansigt, en
gammel slægts; ansigtet vilde ha været vakkert, hvis ikke øjnene
var utliggere og hadde noget på engang grådigt og spejdende.
Noget lignende med hans velformede legeme; det vilde ha gjort
et staut intryk, hvis han ikke ofte lutet, som var han tung i
ryggen, og hadde en ujævn gang. Hans hænder og føtter var sirlige;
han tålte ikke at røres, var forfrossen og pertentlig, og hans smag
var gjænnemgående kvindelig.
Alt som engang var sagt ham, husket han, stort som smått, der
var ingen forskjel; eller hvis der var nogen, da den at det små
var det vigtigste. Få ting ungik ham; stille listet han sig in i et
menneskes fortrolighed; det skedde ikke uten kunst. Han kjænte
slægtshistorier landet over, kjænte også fremmede lands; at
fortælle disse, og da helst skandalerne, og at sitte og fange in flere
var livets intimeste lyst. Hadde lærerne forståt hvorledes denne
beundringsværdige skuffeinretning med alt dens inneliggende
fordærvet skolens luft, så hadde de næppe opbevaret den ænnu et
år; skolen var lutter kritik og tvil; sladder og ærting hofdyder
som lettest førte til gunst, smittende historier fæstunderholdning.
Forsluken på nyt sat han inne i sit røkspinn mellem bokhyllerne,
når nogen besøkte ham; og da Edvard kom samme kvæll og
fortalte, at nu visste han hvor Ole gik, nu visste han hvad han tok
sig for, nu vilde han ha sin præmie — rejste Anders sig og bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
