Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I ungdomen - II. Næste par ut!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 PÅ GUDS VEJE
Næste dag hadde han henne og barnene i en bredslæde, selv
kjørte han. Fra turen gik han in med i stuen til Kule, som på
sin tunge måte sa takk, fordi han var så snill med barna. Kallem
lot sig forevise alle deres leker, og Kule bad fruen spille et stykke,
mens „barna“ blev ført ut; selv sat han og dampet av en lang
pipe, som fruen skulde stoppe, men som Kallem fridde henne for.
For første gang så Kallem en svær kjøkkenjænte, et ældre kars-
ligt fruentimmer, der sang Nordlandsk som fugleskrik over hav-
suget Hun var kjøkkenpike og Kules opvarter. Fruen syslet
utvilsomt frit med sit, d. v. s. med „barna“ og sin musik. Hun
spilte i dette øjeblik det samme stykke av Russeren som han
hadde hørt fra sit rum, kanske ænda bedre. Ikke fordi han hørte
stort på det; han så på henne selv. Det overansigt som nu lynte
over noteblad og tangenter, var et annet æn han kjænte; dette var
det vel Rendalen hadde set. Hvad for en utvikling hun først
måtte gjænnemgå for at få underansigtet med! I de siste dager
hadde han fåt brev fra en fætter i Madison i Wisconsin, som var
blet professor ved universitetet der, og hvis hustru, en norsk
dame, studerte under ham. Noget sådant måtte til for at vække
og forme denne matte kinn og slappe hake, denne viljeløse munn
med optafset hud på læberne. Men hvor var al denne barnslige
umyndighed rørende! Like ved siden så han mannens uhyre
næve om stolarmen — hele fyren lå i stolen som en død flodgud
med bukser på. Under spillet åpnedes døren til højre, og in kom
det tredje overnaturlige Nordlandsvæsen, en gammel dame med
hvitt hår, stort rundladent ansigt og hornbriller; det var hans
tante, højere æn Kallem, og svær i forhold til højden. Den unge
frue krysset mellem dem som en lystjagt mellem søkk-ladde
Atlanterdampere. Nu så hun hen til Kallem som til sin fortrolige;
hun hadde visstnok intet betrodd ham; men deres fælles ungdom
søkte samråd mot det som var uforståelig tungt og i vejen. Hans
kjærlighed blev utålmodig efter at gjøre henne fri; — det blev
kvalmt i stuen av at han ikke kunde. Det pinte ham, dette
ufattelige forhold.
Intrykket fra det hele besøk forstyrret hans eksamenslæsning,
som til denne dag hadde været regelmæssig. Han utkastet de
villeste planer, ja han skrev ændog til sin fætter i Amerika og
spurte om de kunde ta imot en ung dame i huset. Han betrodde
sig til Rendalen, der først protesterte med forargelse; men senere
fik Kallem ham til at gå over. Hennes ansvarsfølelse mot sig
selv måtte jo vækkes, farerne ved fortsat samliv skulde hun
kjænne, fremfor alt måtte hun komme bort, komme langt bort,
så hun fik åndsfrihed til utdannelse ... Kallem blev altid sikkrere,
og hans kjærlighed mægtigere av al denne selvtagne omsorg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
