Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ GUDS VEJE 315
For den kristne er det en troens kjænnsgjærning, at dette
grunnlag for en værdenssoning, denne løsning af hele slægtens
skyll én gang for alle er vunnet ved Jesus Kristus, og at
dette kan komme hver enkelt synder tilgode.“
Præsten så utover. Montro hvor langt dampskibet ... nej, er
det ikke alt der? Han gik hen i vinduet, og blev stående. I rak
linje skjøt båten frem mot næsset, som gled så langt ut at det
næsten nådde øen. Den mægtige bygd derborte til højre, den
som næsset var næse på, skrånte også langsomt hitover; sjøen lå
imellem. Gård i gård solte sig, grønne og frugtbare; svære bruk,
avstanden mellem gårdene viste det. Men den side som fløt ut
mot øen, blev til en flat tange; og gjænnem sundet derborte skulde
dampskibet forsvinde i storfjorden.
Den dumpe dampduren! Er det ikke som naturen har fåt mæle?
D. v. s. hele landskapet, ikke bare en del. Sæt at en stræng var
spænt over landskapet, og at en bue strøk på den, da blev det
som dampduren.....
Hyss!
„.....Gud har villet det, og han har fåt det istand, at en
synder kan retfærdiggjøres av Guds nåde, ved at Kristus har
gjort fyldest. Kristi fortjeneste, Kristi retfærd har kvitteret.
Enhver kan likesom skjære sig sin del af den retfærd, Kristus
har vunnet for værden.“ — Nej, det blir kanske for flot? Skjønt
meningen er det.
Snart efter lå han i vinduet, bredt ut på sine albuer, som vilde
han ikke mere rejse sig. Han så nedover vejen, der Josefine blev
borte med den lille, og ut over sjøen og øen, og tænkte på ø-ungen,
lekende utenfor til venstre; herfra så han den ikke; men han
visste den var der, og at den var så morsom. Fra fjællene en
snartur til damperen igjæn; den strævde frem mot sundet. Der-
borte hadde øen en skoghat på, og den fik just nu flor av damp-
skibsrøken. Luftdraget gik bestemt en annen vej derborte? Nej,
nu gik det også her den samme! På denne tid slår det ofte om.
Nu duftet det ikke længer in av haven eller trærne eller mar-
kerne, snart fik vi vel se en vinge rispe sorte striper i vandet.
En damppipe stønnet og puffet til venstre nede ved sjøen; et
jærnbanetog skulde i gang, eller et godstog samle sig.
Gudbevar’s, som det ellers var stille! Han hørte et par barne-
røster langt bortefra, ja alle svingninger i dem. Av og til banket
og saget det inne i det nye hus dernede på hjørnet av Strand-
gaten og vejen hitop; klangen var som det kunde væntes fra tomt
rum. Fjærnt fra fremdeles dæmpede staccato-strøk av dampskibs-
duren. Huset han stod i, lå frit, og dette skylltes at han hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
