Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 PÅ GUDS VEJE
Det første han vilde ha ændret, da de stanste foran det der
inni parken, var, at en del gamle, vakkre trær som stod altfor
tæt inpå, skulde væk. I deres sted så han i ånden en stor plæne
med springvand og derfra vejer utover parken. Sykehuset var
gulmalt i to høje stokværk, med ualmindelig svære vinduer, men
ruterne små. Bygningens sokkel av vældige mursten var bolig for
betjeningen og økonomen; der innenfor så hyggeligt ut med gar-
diner for vinduerne, blomster oppi dem. Ingangsport på husets
venstre side; et tæt, højt gjærde inhegnet et meget stort gårds-
rum. Kallem var glad, da han så løntrær plantet langs gjærdet;
han visste at om 14 dager skulde her stå amerikanske telt for de
syke i sommertiden.
Porten var åpen og ingen portner; i portnervinduet gudelige
bøker og traktater tilsalgs. Intet opslag ved porten mældte når
de syke kunde besøkes. Portneren så de siden i den indre gård;
han var en ældre mann med et alvorligt, granskende øje; han
bar briller, men så over dem og tok dem av, da han forstod hvem
dette var. „Er det den nye doktoren?“ — „Jo.“ Da tok han også
sin hue av: „Velkommen!“ Patienten han hadde talt med, seg
fremover; han var blek med et tykt ullskjærf om halsen som-
merdag; han holdt sig på avstand og hilste ikke. Portneren
fulgte dem.
Huset hadde et sætt rum på hvær side av en lys gang, de
foran store, de mot gården små, således i begge stokværk. Port-
neren var ikke alene portner, men økonom og husets ældste til-
synsmann; som sådan forestilte han det øvrige opsyn, efter hvært
som de møttes. Pene folk, både mænn og kvinner; blant de siste
to diakonisser, de venligste av alle.
Det første Kallem vilde gjøre, var at renske huset for de gamle
ingrodde tyfusstuer og opføre en særskilt tyfuspavillon til vinter-
bruk. Operationssalen var rigtig lys; men nyt bonet gulv måtte
in straks. Ventilationsapparatet elendigt. Med untagelse av disse
og flere mindre mangler — f. e. de smårutete vinduer — var huset
godt, højt under loftene, gangene rummelige, intrykket lyst; han
var glad i det.
Belægget ikke så lite, når man husket årstiden; hans special-
studium, tuberkulosen, repræsenteret av tre individer, to gutter
og én jænte i ti-årsalderen, magre og voksbleke stakkarer, som
han glædet sig til at kunne flytte ut i sine amerikanske telt. Syke-
husets ældre ejer, gamle doktor Kule — farbror av Ragnis forrige
mann — var død; Kallem hadde kjøpt det meget billigt, fordi der
ikke i øjeblikket var nogen annen som kunde inlate sig på det.
Her kunde han inrette sig og sin tid som han ønsket; han hadde
lange mål. Amtet gav bidrag, en komité, bestående av distrikts-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
