Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ GUDS VEJE 367
smærterne altid kom oftere — om ikke alle dager like ofte og
like slemme. Hustruen hørte på.
Ingen stod ved vinduerne, da Kallem kom ut; men litt længre
fremme i gaten gik en dame — langsomt, som væntet hun nogen.
Ved at få øje på ham kom hun straks mot ham; det var hans
søster. „Var det du som lå på vinduet nede hos Kristen Lars-
sen?“ — „Jeg,“ sa hun — og han så hennes ansigt under kysen
bli rødt; Jeg plejer ikke at ligge på vinduerne hos folk.“ — „Un-
skyll, men jeg så virkelig nogen gjøre det.“ — „Ja, det gjorde også
jeg.“ — „Kjænte du dem?“ — „Ja. Men jeg er kommet for at
tale med dig, Edvard. Jeg visste hvad tid du plejde at være her.“
— „Hvad vil du mig?“ — nu først mærket han at hun var i
oprør.
„Er det sant du har sagt du tar på dig ansvaret for at Larssen
kommer i helvede?“ — „Jeg tror ikke en døjt på helvede.“ —
„Nej, men har du sagt det?“ — „Jeg vet ikke. Nej, det tror jeg
dog ikke.“ — „Ja, for der er andre som har annen mening æn
du, og dem oprører slik tale. Du taper alt du har arbejdet op
for dig her, ved slikt; det vil jeg si dig.“ Kallem kjænte henne
igjæn i dette. „Ja, det er naturligvis galt at si sådant. Men
jagu er det galt at plage en mann som Kristen Larssen også. Så
længe han har sin forstand, får ingen ham til at tro på helvede;
så de kan la ham være.“ — „Det er visst heller ikke det de vil
ham.“ — „Ja, hvad er det da?“ — „Du vet det så godt som jeg,
Edvard, og det er for din egen skyll jeg ber dig ikke at håne
alvorlige og kjærlige folk.“ — Jeg har ikke villet håne; jeg siger
bare de kan spare sig møjen og spare ham også.“ — „Han er
for kold?“ — „Kold eller varm, slikt kommer an på anlæggene,
og på hvad måte en har levd.“ — „Men folk kan leve sig sjæls-
kulde til, og det har visst han gjort.“ — „Kanske; men jeg kjæn-
ner en som er varm nok, og som tænker akkurat som Kristen
Larssen. Så det er ikke det.“ — „Ja, hvad er det da?“ —
„Tusene ting. Hun jeg nu husket på, tænker helst i billeder, og
fra hun så en ældgammel tegning av treenigheden, en svær krop
med tre hoder på, og hørte at hodet i midten var søn til de to
på siderne, faren og moren (for du vet at den Helligånd begynte
med at være kvinnfolk), så kunde hun aldrig siden tro på tre-
enigheden; hun lo av den. Og hun er som sagt varm nok.“ —
„Fyss!“ presste Josefine frem av al sin harmes magt; „varm er
hun kanske; men hun må være uren!“ Kallem følte et stik i
hjærtet; hun sigtet Ragni! Søsteren var ond, og så ond ut som i
tøsedagene — og straks blev han gutten fra da —: klask, der
fik hun en ørefik. Den traf kysen; men den var hjærtelig
ment.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
