Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellem slagene - Attende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hytten brænner, men, ved den hellige Olav! før skal den svides av
over hoderne på jer, æn jeg slipper jer ut, før I har talt.
Hallvard (mørk). Har vi tidd så længe, er det vel lite værdt at
tale den stund vi har igjæn.
Øjstejn. Husk på Alf!
Inga og Halvard. Alf! (vn begge gå m tn ham.)
Hallvard (stanser først. Pause). Nu vei da! En av os må leve med
ham ... og det er snart en time siden jeg har valgt ... men hør
det, kvinne: blot en time siden. Vel stod min hug alt længe til
Sverre og hans Birkebejnere, og mangen en nat drømte jeg at
vinne stor hæder hos ham, og mangen dag drømte jeg vel det
samme. Men aldrig uten dit minne spænte jeg buen for ham,
selv om hans mænn fylket her like utenfor, og jeg hørte hans
mægtige ord lægge stål i sværdene! Aldrig! aldrig!... hører du?
Men det tænkte du... og du tænkte mere! Du tænkte at forlate
mig ... du la råd op imot mig i dit stille sinn ... du gråt i løn
over den dag du fulgte mig hit ... du ælsket din far mere æn
m*g • • • jeg visste det, og dog våget jeg ikke at høre det... men
nu har jeg levd den dag jeg både har set og hørt det.. .og skjønt
jeg visste det ... så var det dog bedre at vågne i Hel! Vid da
at denne ene time har slitt al kjærlighed ut av brystet på mig,
at jeg forbanner den stund jeg første gang så dig ... at jeg vil
utslette minnet derom her utenfor iblant Heklungerne, og hvis
ikke der, så nede hos kong Sverre, ti der, siger man, er døden
den gjæst som kommer oftest... og nu går jeg dit! (vn gå, men vænder
sig for at se på Inga, der står ubevægelig, overrasket, og stanser med blikket uavbrutt fæstet på henne).
Torkell. Ikke er jeg av mange ord, som vel I vet, men dette
må jeg dog nu sige til datter min, at hans foragt er let at bære.
Kom, stakkars barn, er du forstøtt av ham ... tag barnet med,
og skjønt det er hans — så skal det også bli mit. (Tar henne ved hånden
og vil gå).
Øjstejn. I slipper ikke ut.
Torkell. Det skal vi være to om. (Griper et sværd.)
Øjstfjn. Spørg henne om hun vil med.
Torkell. Det blir min sak.
Øjstejn. Spørg henne!
ALLE (ser på Inga, der står ubevægelig som før).
Torkell (efter en pause). Svar, barn! . . . men det siger jeg dig ... én
gang har du valgt mellem ham og mig; nu er stunden kommet
at du kan vælge om igjæn: ham eller mig!
Inga (mekanisk). Dig eller ham!
Torkell. Ved Sankt Olav; her er valg!
Inga. Nu vel! jeg ælsker eder begge: det er sant. Jeg tænkte
at jeg magtet at forene jer, og det er alt det onde jeg har gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
