Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halte-Hulda - Annen akt - Annen scene - Tredje scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 HALTE-HULDA
ANNEN SCENE
(En stund tom scene; sangen utenfor. Siden dronningen og hennes tærner parvis. Sangen nær-
mere, på scenen, fjærnere, langt borte og bestandig under de påfølgende scener.)
Sang. God morgen, sol mellem grønne løv —
ungdomssinn i de dype dale,
smilet i deres mørke tale,
himlens gull på al jordens støv.
God morgen, sol over kongeborg!
Venlig lokker du ut dens tærner;
tænd i hvært bryst små lyse stjærner, —
tindre de klart i en natlig sorg.
God morgen, sol over høje fjæll!
Lys på landet, så vidt det redes,
at det sig rejser og toet stedes
for dagen hist i din varmes væld.
TREDJE SCENE
To gamle mænn (går over scenen).
Den første. Ret sælsomt er det med den sang i skogen.
Den annen. Det kan du sige; jeg må altid ut
at høre den — mens de min åbit lager.
Den første. Mine småjænter fløjet er — før mig.
Den annen. Kold mat er dårlig; de har også nok
av fjas og leken på en tid ...
Den første. Å-ja! . ..
— Siden vor dronning kom, er her ret blusset
stort liv i ungdommen.
Den annen. Det sagtner nok,
når kongen vænder hjæm ..,
Den første. Fra krigen, ja,
å-ja. — Der er ret ellers glæde i det ...
Den annen. Men lite gagn ... De utenlandske skikke
er fagre nok; men de er dyre ...
Den første. Ja-såmæn!
De tåger nok på arvegodset, gjør de.....
— Allikevel: de gir igjæn til sinnet.
Den annen. For én gangs skyll; men det er snart forbi . . .
Og det som jeg nu frygter mest for, er
at folket blir for bløtt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
