Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halte-Hulda - Annen akt - Femte scene - Sjette scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 HALTE-HULDA
Svanhilde. Se der!
Tordis. Bak busken?
Svanhilde. Ja visst! ...
Tordis. Han går så langsomt ...
Svanhilde. Ja ...
Tordis. Nej, se. . .
Hvor han er blek, du!
Svanhilde. Ja .. .
Tordis. Han stanser ...
Svanhilde. Stille!
(Lænet til Tordis betragter hun ham; vænder sig ændelig, idet hun siger.)
Al sang og morgensol er spillt på ham! (vn gå.)
Tordis (stanser henne). Ret som han gik i tanker, slog han efter
en sommerfugl ... se! se!
Svanhilde (uten at vænde sig). Han fik den?
Tordis. Nej;
ti som han bøjde sig, en klungerbusk
tok fast i hatten ...
Svanhilde. Fallt den av ham?
Tordis. Ja!
Svanhilde (raskt). Kom, vi vil gå!..... (De går.)
SJETTE SCENE
Dronningen med sine tærner (kommer syngende).
Første tærne. Her må vi stanse litt og hvile os.
Annen tærne. Nej, heller leke!
Tredje. Ja, ja, leke!
Alle. Leke!
Ja, vi vil leke!
Dronningen. Godt, så leker vi —
men hvilken lek?
Tørste. Det må du sige selv.
Fnnen. Nej, alve-leken!
Aredje. Den, ja den!
Alle. Ja, ja!
Kom blot med alve-leken!
Dronningen. Det er godt!
Så er vi alver — komne op en stund
at lindre sorgen i et kvinnehjærte.
Hvor to går stumme og ej møtes tør,
dit styrer vi og fører dem tilsammen.
En dommer vælger vi av hopen frem,
en kvinne helst, ti hun har ømmest øre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
