Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halte-Hulda - Annen akt - Sjette scene - Syvende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HALTE-HULDA t 487
Vær tro imot henne —
hun også mot eder!
God morgen! vi vænde
tilbake igjæn. (Imot utgangen.)
Vi strør vore glæder
i jordlivets sorger.
God morgen! vi træder
tilbake igjæn, (utenfor.)
Vi strør vore glæder
i jordlivets sorger —
til fremmede steder
så hvirvler vi hen!
(Man hører dem ænnu en stund, halvt opdukkende mellem etterspillet.)
SYVENDE SCENE
Eyolf. Svanhilde. En ubekjænt (i et langt slør står længere tilbake).
(Lang pause.)
Eyolf. Jer sang fallt vakkert mellem træerne
i dagningen.
Svanhilde. For ham som hørte dem. (Pause.)
Eyolf. Hvad skal vi gjøre her?
Svanhilde. Det vet jeg ikke. (Pause.)
Eyolf. Jeg tror vi skilles.
Svanhilde. Som du vil.
Den ubekjænte. Tal først!
Eyolf. Hvem’er vor dommer mon?
Svanhilde. Det vet jeg ikke. (Pause.)
Eyolf. En fager blomst, den som du bærer der!
Svanhilde. Hvis den dig huer, kan du få den.
Eyolf. Takk!
Svanhilde. Du river blade av den?
Eyolf. Ja — jeg gjorde!
(Kaster den.) Giv mig en annen!
Svanhrde. Nej, jeg har ikke flere.
Eyolf. — Svanhilde!
Svanhilde. Ja . . .
Eyolf. Det er ret længe siden ...
vi vækslet ord, vi to, i enrum.
Svanhilde. Skyllen
er ikke min.
Eyolf. Men min.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
