Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD SLEMBE 27
SJETTE OPTRIN
Harald. Helga. Sven Aslejvsson.
Helga. God morgen, min søn!
Harald. Det er mere æn jeg før visste.
Helga. Hvordan står det da til?
Harald. Å, ikke fullt så slemt som med den ærgjærrige; men
heller ikke så godt som med den der er død.
Helga (viser baretten). Jeg har sydd en smuk hue til dig — ikke
sant? Gjør mig den glæde at motta den!
Harald (idet han tar den). Takk! Den vil klæ mig godt på min bryl-
lupsdag.
Helga. Hvad mener du med det, min søn?
Harald. Dermed mener jeg, min mor, at jeg idag er stærkt
forælsket og tænker på at forandre mig.
Helga. Der er visst intet i vejen.
Harald. Tror du, min mor? — Ja, huen er pen, dens glim-
mer passet visst godt på et dødt hode.
Helga. Et dødt?
Harald. Ti det levende passer ikke mig. — Og bruden jeg
talte om — forstår du Latin, mor?
Helga, Nej!
Harald. Så skulde jeg ha sagt dig hennes navn på Latin. —
Ellers er hun sort i alle sprog og meget stille ... Hvad har du
kjøpt av mig med denne hue?
Helga. Det er en mors gave.
Harald. Dine gaver er som Jakobs til Farao. — Du vil gjærne
in i Gosen.
Helga. Hvad kaller du så?
Harald. Mine tanker, kjære mor. Bliv ikke rædd! Jeg skal
bruke et annet billed: hvær gang du gir mig noget, har du solgt
en stump av mig til moster.
Helga. Alle helgener, hvad siger du?
Harald. Bliv ikke rædd! Der er flere æn du som må se sit
billed i vand. — Hvad er det så du vil ha mig til idag.
Helga. Det synes som du er vred på mig. — Er det fordi . ..
Sven viking atter frister at underhandle med din bror?
Harald. Jeg siger intet; jeg er aldrig vred . . . Nu, hvad vil du?
Helga. Du farer ikke vakkert med mig.
Harald. oSå ber jeg om forladelse. —-
Helga. Å, visste du, Harald ...!
Harald (vigende). Bliv ikke rørende, mor; du vet jeg gir mig likevel.
Helga. Så sig din mening, og vi skal intet gjøre, hvis du vil så!
Harald. Nej, nej, for Guds skyll! Jeg vil ingen mening ha!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>