Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FJÆRDE HANDLING
Mere æn to år efter. En stor hule i Gljusrefjorden i Tjeldesund. Sejl dækker bakgrunnen; de kan
tas til side utenfra. Skibsredskap og skinn ligger om hværandre.
FØRSTE OPTRIN
Ivar Kollbejnson (siden flere).
IVAR (alene, syr på en lodden hue. Roper ut). Har han Skutt dyret.....?
Javisst skal vi ha det til middag. — Å nej, dyre død, om I må!
Vil I bare flå det straks.....! He? Ryperne—? Men jeg mener
den Skinbarlige djævel er i jer, vil I la ryperne ligge i sneen og
flå dyret.....! (Sejlet dras til side, utsyn over et stort landskap med snefjæll til den ene
side og sort sjø til den annen; ti alt ligger som i måneskin. Tre skinnklædde mænn vil in med et
skutt dyr.) Vil I her in med det, nu når høvdingen kommer op fra
sjøen med den fremmede mann —! (De går.) Drag sejlet til, her blir
KOldt! (De gjør så; han syr, men mumler den hele tid med sig selv, omtrent som han trættedes
med en.) Hvem er det I roper til? De vil ikke svare nu. —
Hvem er det som kommer—? De later som de ikke hører nu?
(Sejlet dras annen gang fra; en skinnklædd mann.)
Erlend. Høvdingen roper op, de kan ikke klyve længre, der
er issvull.
Ivar Kollbejnson (vænter im). Hvorfor står du der og gaper? Skal
dU ikke ta tauget Og Vinde ned ? (Erlend tar et sammenlagt taug og går, sejlet dras til.)
IVAR KOLLBEJNSON (rejser sig, gjør ryddeligt, men trætter med sig selv).
ANNET OPTRIN
De samme. Sigurd Slembe. Ivar Ingemundson.
IVAR INGEMUNDSON (ser først på hulen, siden længe på Ivar Kollbejnson, som unviger).
Men det er jo Ivar Kollbejnson —!
Ivar Kollbejnson. Hm!
Ivar Ingemundson. Nu har jeg aldrig før set en mann ældes
så stærkt på to år —!
Ivar Kollbejnson. Hm! (Går.)
Sigurd. Ivar Kollbejnson har oplevd store blændværk; men
de største sist.
Ivar Ingemundson. Han må være Eder et frysende koldt sel-
skap! — En hel vinter med ham i denne hule i Nordlandene!
Sigurd (lægger sig). Nu, livet gir ikke altid varme. — Det var ellers
bra I kom; her er ensomt.
Ivar Ingemundson (sætter sig). Men hvad møje jeg hadde med at
finne Eder! Jeg tænkte Magnus den blinde efter Eders siste tapte
slag måtte ha gåt i kloster. Da han ikke var der, søkte jeg ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
