Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 SIGURD SLEMBE
Men du kom ikke som andre fremmede for at plyndre og dræpe;
mit folk ælsker dig, og jeg tør tale med dig. Du gik in i vore
telt, sat ved vore bord, du fortalte om fremmede land og lærte
os nyttige ting. Se, når du kommer, gjør ikke vore hunder, men
slikker din hånd, og rensdyrene vejrer til dine klær. — Bliv
imellem os! Min far ejer fem tusen ren, jeg er hans arving, tag
halvdelen og driv hvorhen du vil! Din gud er jo overalt, så er
han også på de evige snebærg.
Sigurd. Slik som du har en pike lokket mig før — og henne
ligner du.
Finnepiken. Men hvad hun bad om —?
Sigurd. — Kunde jeg dengang ikke ta, fordi jeg søkte det
større. — Nu ...
Finnepiken. Nu —?
Sigurd. Nu må jeg prøve det siste, ikke for min skyll alene,
men for alle deres som liter på mig.
Finnepiken. Tror du da det går godt?
Sigurd. Jeg vet det ikke. Men som det nu står, vilde et liv
blant eder være grueligt!
Finnepiken (forfæit). Grueligt?
Sigurd (rejser sig). Nej, så heller døden; så er det forbi!
Finnepiken (rædd). Er vi dig værre æn døden?
Sigurd. Du forstår mig ikke!
Finnepiken. Så sig mig hvad jeg ikke forstår!
Sigurd. Der er noget jeg har kjærere æn alt annet. — Hvis du
ælsket en mann, forlot du ikke så alt for at følge ham?
Finnepiken. Jo — hvis han ælsket mig!
Sigurd. Ellers ikke?
Finnepiken. Nej —!
Sigurd. Du vilde dog søke at vinne ham?
Finnepiken. Nej.
Sigurd. Men så blev du ulykkelig.
Finnepiken. En stund! — Men hvis jeg kom til en annen ryd-
ningsplass, der jeg kjænte mig igjæn fra barn —
Sigurd. Kunde du så glæmme ham?
Finnepiken. Å ja — især hvis det var sommer.
Sigurd. Dig kan jeg ikke forklare hvad jeg mener.
Finnepiken. Lad da mig forklare dig noget?
Sigurd. Gjærne.
Finnepiken. Kan du kjænne hvor her er vakkprt!
Sigurd. Å ja, undertiden. Når jeg står utenfor hulen og ser
den uændelige sne — trærne over den ligner i halvmørke uhyre
spøkelser som nærmer sig. — Men d u kommer på dine ski stor-
mende ned ad fjællet, dine hunder omkring dig, dit følge bakefter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
