Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 MARIA STUART I SKOTLAND
Darnley. . . . Dronningen!
Lethington. . . . kom in, gik like mot David Rizzio, hvisket med
ham, tok så hans arm og førte ham til de indre værelser.
Darnley. O, nådige Gud, beskyt min forstand!
Lethington. Jeg stod ved siden av den franske avsending. Han
sa: Til hvilket værelse mon de nu går?
Darnley. Han lyver!
Lethington. Jeg svarte straks: Om en så høj dames takt kan
der ikke rejses tvil.
Darnley. Å, altfor stor, Lethington, altfor stor!
Lethington. Den franske avsending bemærket: Igår så man
hr. David gi audiens i en blå slobrok! blant dem der fik entré,
var også dronningen.
Darnley. Det er en helvedes løgn, hun har aldrig besøkt ham.
Lethington. Dette er ord til annet hvad jeg på Eders vegne
svarte, og Englands avsending, som nætop var kommet til, motsa
det ivrig; ti han visste med sikkerhed at Rizzio tværtimot hadde
været hos dronningen i — slobrok.
Darnley. Ha, ha, ha!
Lethington. Ja, det er blot til at le av.
Darnley. Ha, ha, ha! min ære, mit liv er blot til at le av; min
søvnløse kjærlighed også, og min mors knuste lykke, og min fars
uhyre stolthed, blot til at le av! — Lethington, I er en fordømt
skurk! I fører mig levende til min undergang, jeg føler det, og
kan dog ikke stå imot. Ti det er hos henne alene at jeg kan
søke redning mot Eder; men hun støter mig tilbake som et bytte
for Eders rovlyst.
Lethington. Jeg ønsker Eders nåde god bedring! ivu gå.)
Darnley. Lethington, gå ikke fra mig! Lethington! Ja, jeg er
syk, jeg har ikke sovet på mange nætter, jeg frygter undertiden
for at være alene; ti jeg frygter undertiden for min forstand. Å,
Lethington, jeg er jo ænnu næsten et barn, nitten år, jeg er ikke
stærk nok til at bære så hård en Skjæbne. Og dernæst ælsker
jeg henne for meget! Å, vilde hun blot sige mig et eneste venligt
ord, selv om det var det at hun var skyldig, blot hun så bad mig
om tilgivelse, jeg tilgav henne, Lethington.
Lethington. Det forbyde Gud og Eders ære!
Darnley. Jeg vet det; men jeg har ingen annen gud og ære
æn hennes kjærlighed. Kom hun blot med tårer tilbake til mig,
jeg tok henne på armen og bar henne frem for Europas stolteste
hof og bekjænte højt og dyrt den skam at jeg var værdens lyk-
keligste mann! Å, jeg har været det, Lethington! De første to
måneder av vort ægteskap, da vilde hun blot være hvor jeg var.
Denne kvinne, Europas skjønneste, vittigste, yndigste, hun var min;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
