Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 MARIA STUART I SKOTLAND
Bothwell. Den som engang har begynt at gå mot et mål,
lægger ofte ikke mærke til at han går rundt i steden for frem.
Der må en fremmed komme for at se og varsku. Jeg er denne
fremmede, jeg siger Eders nåde: Alt hvad I til idag har tænkt og
handlet i dette lands religiøse saker, har kun ført Eder til randen
av en avgrunn. — Lad derfor disse saker skjøtte sig selv; bliv
menneske, kvinne, ungdom, dronning! Værden har dog andre
melodier æn salmer og andre steder æn graver! — Kom, jeg vil
ta Eder ved hånden og føre Eder til dans! Eller til slagets
tummel på en dampende hæst! Tag livets krans og sæt den
i Eders vårfriske hår, I er dejligere æn skogens fe, tag som
hun naturen i besiddelse, mens den ænnu har duft: — høsten
kommer tidsnok!
Dronningen. Mann, I bryter in i mit hus som solstråler! Jeg
fornemmer Eder som sang under vinduet; [jeg står selv i det
skumle klosterslot, de gamle malerier på de dype hvælvinger får
liv, mine barndomsdrømme vækkes, og jeg springer til den åpne
altan. Der er utsigt som på en klar dag i glædens blå farver, og
der sitter I selv under altanen og gir hånden op fra Eders ganger,
og ved siden står min egen sadlet,] — jeg bøjer mig ned til Eder,
og avsted går det gjænnem min barndoms drømte land! Omkring
mig er atter det franske hof, trubadursangernes glade kor flaggrer
hen med damernes lange slør, de raske kavalerer tumler sine
gangere, fanerne vajer, jeg er dronning i denne kress, og glæden
over mit hode! —Ja, tag og før mig ut til mit forårs længsler!
Før man dør, må man dog leve!
Bothwell. Ja, ja! Rejs i Eders skjønne land, gjæst Eders lor-
der, bestig fjællene, jag, dans — så ned på fjordene, eller ut på
havet! Der er jeg opdraget; der er skjønt på havet! Der blåser
sorgerne hen i det uændelige, og motet spænnes som et sejl!
Der kan I unfange store planer og inånde den styrke som skal
utføre dem!
Dronningen. Ja, i Eders omgang kan jeg glæmme, kan jeg
ænnu bli lykkelig! Jeg føler det!
Bothwell. Sandelig, naturen har også sit alter, på det skal
sorgerne offres! — Føler I ikke ved mine ord en livslyst som I
ikke agter at gi hen? Der er andre krav i et ungt blod æn de
som læres av munker. Vi fik et kyss av naturens stærke magter,
vi må gi det igjæn, før vi dør! — Den der er forklæmt og syk,
skal gjøre et tak ned i livet efter foryngelse! Den hvis nerver
begynner at skjælve, skal gå morgenvandringer i beslutningernes
stærke, friske luft! —
Dronningen. Kom, jeg vil gå min første. (De går.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
