Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laura. Du hører jo at mor har hostet inat.
Axel. Jeg hører det. Men ballet er gjort av min eneste ven
på disse kanter for at hædre dig og mig; vi er hele fæstens
anledning — og da at bli borte!
Laura. Vi har jo ingen glæde av at ta derhen, når mor ikke
er med.
Axel. Man må ofte gjøre det hvorav man ingen glæde har.
Laura. Når det er tale om pligt, ja. Men vor første pligt er
mot mor, som umulig kan sitte hjæmme alene, når hun er syk.
Axel. Jeg opfattet det ikke så at mor var syk.
Amtmannen (læsende). Hun har hostet to ganger inat. Hun hostet
for et øjeblik siden.
Fruen. Axel mener at det er ingen sygdom, og deri har han
jo ret.
Amtmannen (læsende). Hoste kan bety meget slemt. (Kræmter.) Brystet,
lungen. (Kræmter igjæn.) Jeg tror at heller ikke jeg er rigtig vel.
Laura. Lille far, du går for let klædd.
Fruen. Du klær dig som om her var sommer, og det er her
jo slet ikke.
Amtmannen. Nu brænner det straks i kakkelovnen. (Kræmter atter.)
Slet ikke rigtig.
Laura. Axel! (Han kommer hen til henne.) Nu kunde du læse noget
av aviserne for os, intil frokosten blev færdig.
Axel. Gjærne. Dog vilde jeg først høre om vi virkelig ikke
skal ta på ball?
Laura. Du kan jo gjøre det og bringe unskyllning fra os
andre.
Fruen. Det går ikke an. Husk at nu er I gift.
Axel. Men nætop derfor synes mig at heller ikke Laura kan
være hjæmme; hun må jo nu ta mest hensyn til at hun er min
kone, og ballet er jo for os to, der intet fejler, likesom et ball
overhodet er for de unge —
Fruen. — og ikke for de gamle.
Laura. Takk, mor har begynt at danse igjæn, siden jeg blev
voksen. Jeg har aldrig været på et ball som ikke mor har ført op.
Fruen. Men Axel mener at jeg helst ikke burde ha gjort det.
Amtmannen (læsende). Mor danser just nydelig.
Axel. Det må jo jeg vite, som så ofte har hat den ære at
føre op med mor. Men denne gang er halvhundre mennesker
kommet sammen, og meget bryderi, megen bekostning og megen
glæde opbudt for vor skyll alene. Det er ordentlig synd at
skuffe dem.
Amtmannen (læsende). Vi kan jo gjøre et ball for dem igjæn.
Fruen. Så meget mere som vi skyller et.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
