Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Matilde. Det har enhvær god fortælling.
Axel. Det vil gå mig som i den; alle forutsætninger er der,
jeg har kun ikke kjænt dem selv.
Matilde. Jeg har hørt, men bare om unge medicinere, at de
føler alle de sygdommer som de læser om.
Axel. Å, dette er mere æn inbildning! Mine fristelser
kommer gående lyslevende mot mig. Tankerne stiger så naturlig op
av det der sker, som røken av sin ild; — og disse tanker (Med et
blik på Matilde.) fører langt.
Matilde. Så vidt jeg kan se, lærer fortællingen kun at ta noget
hensyn overfor en kvinne, helst når hun er ung.
Axel. Det er sant. Men hør mig: en ungkar, opdraget blant
studenter, kan umulig ha alle disse hensyn færdige som en
kvinnes væsen kræver. Han giftes ikke på én dag, men efterhånden;
han flytter ikke straks sine vaner ned av en sofa eller sine pligter
in i silkespundne forhold. Den første kjærligheds inspiration gir
begavelsen, men denne ma stå i lære. Å, jeg så ikke hvad jeg
hadde forsømt, før hun stod skræmt og langt borte. Men hvad
har jeg siden ikke gjort for at fange henne? Nærmet mig med
sagte gang fra alle sider, lokkende, med gaver, med anger; men
De ser selv: hun flygter altid dypere in. Mine tanker, spænt av
længsel og opfinsomhed, stimer efter, kjærligheden vokser — men
undertiden avløses den rigtignok av et savn så uhyre at hele
livet vil forgå i det. Da trænger jeg til at klamre mig fast — å,
Matilde, De har været mig meget i denne tid! (Nærmer sig.)
Matilde (rejser sig). Ja, der hænder adskilligt i et år som en ikke
har tænkt sig, da vi begynte det.
Axel (sætter sig). Gud, hvilket år! Jeg tør ikke leve et sådant til;
— denne fortælling har gjort mig rædd!
Matilde (avsides). Det er jo godt.
Axel (rejser sig op igjæn). Desuten: det arbejde jeg har, for at holde
alt her, slik som hun er vant til, blir mig for stort, Matilde! I
længden kan det ikke gå! Hadde jeg ænda den løn som den
simpleste arbejdsmann, at hun takket mig — om bare i et smil;
men når jeg har rejst ukevis omkring, slitt ondt i disse åpne båter
om vinterdager, får jeg så en hilsen ved min hjæmkomst? Vet
hun av, når jeg sitter nætterne oppe, for hvem jeg gjør det?
Har hun bare lagt mærke til det — eller til dette hus, at det
med stor bekostning er inrettet som hennes forældres? Nej, hun
tar alt som det så skal være — og hvis nogen sa henne: „Dette
gjør han for din skyll,“ så vilde hun svare: „Det behøvde han
ikke; jeg hadde det altsammen hjæmme.“
Matilde. Ja, nu må der komme et vændepunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
