Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 SIGURD JORSALFAR
oIGURD (som har ståt stille, vænder sig hæftig om, vil frem, men stoler og bænker står i
vejen; han spænner til dem). Hvorfor ligger alle disse stenrøser i vejen for
os? (Kommer frem.) Ser I da ikke hvem vi er? Av vejen, siger jeg!
(Mænnene viger, bord og bænker fjærnes og bæres hurtig ut.) Av Vejen for kejseren aV
Myklagard! Jeg kjænner ikke disse mænn fra Norden. (Mænnene viger
overalt.) Se hvor plumpt de ter sig, grove av åsyn, simple av vaner,
se hvilken dorsk gang, fy, hvilke tunge munner, likesom på dyr!
Vidkunn Jonson (tn de omstående). Når vi atter har en konge blant
os, kan I budsende mig. (Går.)
Sigurd Sigurdson (frem tn kongen). Kom ut, herre, i frisk luft!
Sigurd. Nej, ikke til Norden! Tungt og koldt i Norden og
karrigt, hu! Vil du frem der, må du krype, krype langs efter
bærgene, men der ligger de alle på lur og vælter hvær sin sten
i vejen for dig; du er gammel og træt, før du kommer frem!
Nej, se her: Sejlleden på begge sider hele sundet op efter, bare
byer, marmorslott med gyllne tårn i solen, skinnende murhvælv
mot sjøen, millioner av mennesker på stranden, hør klokkeklangen
og sangen! Op, bedre op med sejlene, gutter! — Å, nu kan jeg
dra pusten!
Otar (tii Sigurd sigurdson). Herre Gud, hjælp ham, Sigurd! Få
ham ut!
Sigurd Sigurdson (intrængende). Kom ut, herre konge; bare på
svalgangen; I trænger til at dra pusten, som I selv siger.
OTAR BlRTING. Ja, herre, kom! (Flere av hans mænn frem.)
Sigurd. Ikke til Norden, har jeg sagt! Jeg blev så skidden der,
så skidden på sjælen, for der er trangt i rummene deroppe — og
i sinnene. Skidne mennesker kryper om i røken, de ser bare med
natøjne, alt smått og vondt! Se — se — ugleøjne! Men der? —
Ser I lys, voksende lys, å, kjænner I røkelsen? — Vellugtende
trær gjør denne store ild i marmorhallerne, se, sølvbrynjerne
lyser ved skinnet! Nej, hvilket ildhav! Hele byen brænner jo,
nu knaker og faller det deroppe på borgen, se gnisterne ... alt
tænder, storm nu borgen, dræp ned, slå til! —Her skal vi gjøre
bytte, kan I tro! ... Men kongen av Jorsal skal ha vor del. —
Ingen knurr! (Fornem.) Jeg vet hvad der anstår en høvding — og
ikke I, mænn fra Norden! (Tar fortrolig og stille en av mænnene og fører ham frem.
Hvisker.) I Norden har de næsten ikke gull, derfor er de så hung-
rige efter det ... og så sitter mænn og kvinner oppe sammen og
drikker øl, øl av store stamper, til de hænger omkring kanterne
som druknede fluer, ha, ha, ha ... (Lidende.) Det er her i forhodet
jeg har det; nogen har sat ild på herinne, nu brænner det ut.
Otar Birting. Hvor han er syk!
SlGURD. Er nOgen Syk? (Ser Borghild, som har vågnet og rejst sig og stirrer for-
færdet på ham.) Er d u syk, fagre Malmfrid, min dronning, min ægte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
