Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JORSALFAR 249
Otar (som knæier). Herre konge!
SlGURD (gir slaget). RejS dig! (Spænner sit sværd om hans lænd.) Intag CÜn plaSS
blant høvdingerne! — Og I, mine mænn, hvi tier I nu? — Min
ulykke er så stor at I gjærne kan tale højt om den. Det er sør-
geligt at Nordmænnene skal ha en konge som stundom ikke er
bedre æn et dyr.
Vidkunn (kommer med en stol). Sæt Eder, herre; jeg ser I er træt nu.
SlGURD (sætter sig, luter sig forover, sitter og hviler, siger så halvt vændt til sine mænn, som
nu aiie atter har omringet ham). Ja, Vidkunn, jeg er træt; enten er jeg rasende,
eller er jeg træt, er det ikke sørgeligt?
Vidkunn. Så galt er det heller ikke. Ikkun når riden kommer —
Sigurd (avværgende med hånden). Nej, nej! Før ægget I mig; så stanste
I mig ikke; nu må I ikke lede mig vill med falske unskyllninger.
Dette har jeg ikke fortjent av eder.
Sigurd Sigurdson. Men en så stræng herre som I kan ikke
vænte annen omgang av sine mænn; stundom tåler I ikke san-
heden og kræver derfor løgn, stundom synes alt Eder løgn, selv
sanheden.
Sigurd (sitter længestnie). Er jeg ikke ulykkelig! Er jeg ikke ulykke-
lig! (Brister i gråt.)
Vidkunn (ser im På dette). Skal vi tale til ham eller ikke?
Sigurd. Jeg skjønner mig ikke selv — og han som ene kunde
hjælpe mig, han vil ikke! Her sitter jeg hjælpeløs som et barn
ved bredden av mig selv. Olav, min himmelfrænde, den ulykke-
lige Sigurd roper på dig!
Aslak Hane. Stor mann og store fejl hører ofte ihop.
Sigurd. Tal ikke smiger til mig! Det er slet løn for at jeg
har hjulpet eder til værdighed, at I vil bryte ned værdigheden i
mig selv. Sig, som sant er, at det er ikke det værste at jeg er
syk, men at jeg er syk av synd.
Sigurd Sigurdson (efter en stund). Herre konge, skal jeg sige min
mening, så er det den at du har ikke rigtig magt over dig selv,
uten hvær gang noget stort fyller din sjæl; du er ikke skapt til
at ligge her innenskjærs i evindeligt småkjævl.
Vidkunn. Dette er sant sagt. Så er det.
Alle. Ja, så er det!
Sigurd (sitter opmærksom, derpå langsomt). Ja, ikke sant? Jeg må ut igjæn!
Vel fortjener jeg ikke at nogen mann følger mig, men hvor ofte
har jeg ikke tænkt at prøve om jeg ænnu engang kunde samle
leding i Norge!
Sigurd Sigurdson. Sejl ut og tag nyt land! Så gjorde Eders
frænde Roger, da det blev kvalmt hjæmme; hvad han har utrettet,
kan I også, og Eders mænn er så gode som hans: — Normanner
er vi alle! —
Bjørnson: Samlede værker. IV. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
