Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Efterord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette er kun nogen ord jeg hæfter til boken for at gi dem, i
det minste, samme utbredelse som den.
„Sigurd Jorsalfar“ skulde være hvad man kaller et „folke-
stykke“. Jeg har ment at ville gjøre nogen dramatiske forsøk
med store scener av sagaen, idet jeg løftet dem in i en stærk,
men ikke for svær ramme.
Med et „folkestykke“ mener jeg et stykke hvori enhvær alder
og enhvær dannelse skulde kunne tiltales, hvær på sin måte, og
ved hvis opførelse man derfor også en stund måtte kunne vinne
samfølelsens glæde. Et folks fælles historie er best brukbar hertil,
ja det forekommer mig at denne dramatisk aldrig bør behandles
anderledes. Behandlingen må da nødvendigvis bli enklere, følel-
serne få hovedrollen, musikken helst være med, utviklingen falle
i klare grupper, næsten som med syngestykket.
Vi har i Norden en hovedskald hvis begavelse lå slik til at de
fleste av hans historiske stykker uvilkårlig blev „folkestykkera,
jeg mener Oehlenschlager. Men tiden har overdækket en
stor del av denne hans digtning. Selv de beste av hans dramaer
tåler nu et eftersyn, som, lykkelig gjort, måtte i væsentlig grad
kunne gi dem sin oprindelige kraft og Skjønhed tilbake. Det er
en nationalsak for Nordens folk at dette snart gjøres. Vi kan
ikke forsvare at så store folkeskatte ligger ubrukt hen, eller i
sin bruk sløves av unødig rust.
Med den gamle som nye historiske folkedigtning, og den til-
svarende komiske, mener jeg at scenen kan vinne og, hvor den
ænnu ikke har tapt det, opretholde et forhold til folket — ikke
bare være til forlystelse, og det ænda kun for en enkelt klasse.
Fastholder vi ikke dette syn på scenen, så taper den efterhånden
sin berettigelse som et nationalanliggende, og den beste del av
dens opgave: at samle, idet den løfter og frigjør, blir efterhånden
lagt annensteds hen. Ej heller får vi skuespillere til annet æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
