Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REDAKTØREN 285
Harald. Tænk jer nu en som har mot og hjærtelag, være dypt
avhængig av al denne ynkelighed — ja, tænk på eders egen datter,
opdraget av den gamle kristenmann derinne, men et lydigt barn mot
eder; — tænk henne nu i stadig kamp mellem hvad hun ælsker
og vil, og hvad hun ser her — hun må jo bli syk! Men det skal
I så huske at hun er ikke syk av at følge mig; men hun er syk
av eders grænseløse fejghed!
Fruen. Men hvad våger du! — Også du —!
Evje (samtidig). En sådan hensynsløshed —!
Harald. Hør nu; det er det siste! Den kamp min døende
bror, det ædleste menneske som jeg kjænner, nu segner under,
den tar jeg op, så sant Gud vil hjælpe mig! Og Gertrud får ta
sin del av kampen, som jeg har min. — Men at komme her i
huset, så længe han kommer her, og at opleve hvad jeg har op-
levd idag, det krænker i den grad min menneskeværdighed, det
oprører og forarger mig så usigelig: — at enten sætter han aldrig
sin fot her mere — eller også aldrig jeg!
Begge. Men —!
Harald (stiiie). Da jeg kom hit idag, tænkte jeg at få vort for-
hold ordnet uten at behøve at tale ut; men da det ikke kan være
anderledes, så farvel! (Går.)
SJETTE MØTE
Evje. Fruen. Senere Gertrud.
(Der er en stund stillhed.)
Fruen. Gir han os kurven? Eller var det virkelig ikke et op-
slag? –- Evje, hvad fejler dig? (Styrter hen til ham.)
Evje (uten at røre sig). Sig mig, min ven: er jeg ond?
Fruen. Du ond?
Evje. For var jeg ikke et ondt, slet menneske, så kunde vel
ikke den ene efter den annen bære sig sådan ad imot mig.
Fruen. Men, beste Evje, du er det godeste, det herligste, hen-
synsfulleste menneske! Og de andre er skammelige forrædere
mot dig, du ælskelige ven!
Evje. Men hvorledes kan det da komme at jeg, som hele mit
liv har villet holde mig utenfor — er det ikke sant? —
Fruen. Jo, det vet enhvær som kjænner dig —!
Evje. — hvorledes kan det komme at jeg på mine gamle dager
skal hånes og forlates av begge parter? ... Er det da en for-
brydelse at ville leve for sig selv — og være utenfor det hele?
Fruen. Nej, det er hvad alle bra folk nutildags vil.
Evje. Ja, det tænkte jeg også. Men nu ser du selv?
Fruen. Men du har også været særlig uhældig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
