Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 REDAKTØREN
Evje. — akkurat hvad jeg sa til min hustru! Han er ikke
egentlig veltalende; men han er —
Doktoren. — en mann!
Evje. En mann! Nej, nætop hvad jeg sa; ikke sant!
Fruen. Jo. — Og jeg siger han er en mann, så stærk at han
har råd til at være kjærlig. For det var han da virkelig.
Evje. Ja, det var han! —
Doktoren (leende). Skjønt han også var stræng!
Evje. Men det har de godt av, alle disse — he! (Det ringer, rin-
ger, ringer.)
Alle. Der er han og hun!
Fruen. La os ta imot dem! (Aiie ner opover.)
Doktoren (da de er kommet op). Nej, hør: la os ta imot dem i den
andre ænden av salen, så må de gå i triumftog helt op til os!
EVJE Og FRUEN. Ja! (Alle frem igjæn.)
TREDJE MØTE
Doktoren. Evje. Fru Evje. Harald Rejn (kommer noget hurtig). Gertrud
{(hoppende ved hans arm).
DOKTOREN, EVJE, FRU EVJE (mens de andre kommer fremover til dem). BraVO !
BraVO! BraVO! (De klapper i hænderne.)
Gertrud (uten at siiPPe hans arm). Dette er min mann! Dette er min
mann! (Kaster sig om hans hals, gråter og kysser ham, derpå til moren på samme måte, derpå
til faren og hvisker i det samme) 1 BrvR.!
Doktoren. Å — mig også!^
GERTRUD (efter en øjeblikkelig betænkning). Ja –– du Også! (Doktoren hjælper henne
av med tøjet og taler med henne, hviskende og leende.)
Harald (tar Evjes hånd). God kvæll!
Evje. Tilgi mig!
Harald. Av hjærtet!
Fruen Odet hun huser på ham). Og så er alting godt!
Harald. For bestandig!
Evje, fru Evje. For bestandig!
Harald. Og takk, fordi I kom på møtet.
Evje. Det var jo ikke mere æn vor pligt! Du —: så du mig?
Harald. Hele tiden! Men var det et sansebedrag, eller stod
ikke nede på gulvet ved siden av dig, men litt mere i mørket,
min bror Håkon?
Evje, fru Evje. Det var ham!
Evje. Jeg hæntet ham hos din bror Halvdan.
Harald. Nu gudskelov! Det har været en glæde for Halvdan!
— Vi tænkte, Gertrud og jeg, først at gå inom til ham, før vi
gik hit. Men så så vi at lyset alt var slukket. Han sov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
