Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FALLIT 369
Fruen. Signe. De kommer herin!
VALBORG. DU Skyter ikke! (Hun stiller sig i vejen for ham.)
TJÆLDE. Der er SannæS med politiet! (Igjænnem larmen høres: „Tilbake!“
Atter en opbrusning og en manns højrøstede tale gjænnem denne — så alt fjærnere og snart stillt )
Fruen. La os takke Gud! Nu var vi visselig i en stor fare.
Hun synker i stolen; Stillhed.) Henning, llVOr er dU?
TJÆLDE (kommer, lægger bakfra en hånd på hennes hode, men vænder sig straks og går bak i
stærkt oprør. Stillhed.)
Signe (som er faiit på knæ for moren). Men kommer de ikke igjæn? —
Skal vi ikke gå herifra.
Fruen. Hvor skal vi gå hen?
Signe (fortvilet; men stiiie). Men hvad skal der da bli av os?
Fruen. Det som Gud vil. (stillhed.)
HAMAR (drog sig straks umærkelig mot bakgrunnen, hvor han la revolveren på stolen til venstre).
Valborg (sagte). Signe — se dig om!
SlGNE (rejser sig, ser sig om og utstøter et svakt skrik).
Fruen. Hvad er det?
Signe. Ja, jeg visste det!
Fruen (mere bange). Hvad er det?
Valborg. Ethvært rikt hus har sin løjtnant — og vor er nu
gåt. Det er det.
Fruen (rejser sig). Signe, mit barn!
Signe (kaster sig tii henne). Mor!
Fruen. Nu faller alt som er usant; — la os ikke klage!
Signe g gråt). Mor — mor!
Fruen. Dette er bedre æn om det var anderledes. Hører du:
— gråt ikke!
Signe. Jeg gråter ikke; — men jeg skammer mig — å, jeg
skammer mig! (Gråter.)
Fruen. Skammen er min, jeg, som ikke hadde kraft til at
hindre hvad jeg så var galt.
Signe (som før). Mor!
Fruen. Ja, nu er vi snart så forlatt som vi kan bli — og nu
har vi heller intet igjæn som de kan ta.
Valborg (trær frem i stærk spænning). Jo, mor; — nu vil jeg forlate eder!
Signe (vændt mot søsteren). Du, Valborg? Forlate os — nu?
Valborg (bevæget). Huset skal jo allikevel opløses — nu må hvær
av os ta fat for sig!
SlGNE (bestandig mot søsteren, med ryggen mot tilskuerne). Men hvad Skal da jeg
som intet kan —?
Fruen (har sunket tilbake i stolen). Hvilken dårlig mor jeg har været,
at jeg nu ikke kan holde mine barn sammen!
Valborg o utbrudd). Vi kan jo ikke være sammen nu! Vi kan jo
ikke gi os til at leve på boet, som det heter; vi har jo levd længe
nok på —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
