Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om åndsfrihet (fortale til tredje utgave)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 KONGEN
Åndsfrihed. Hvorfor gjøres der ikke atter og atter opmærksom
på at for de store folk, som har så mange vederlag, er det frie
ordskifte et livsvilkår blant flere andre; men for os, de små folk,
er det aldeles uunværligt?
Ved at tælle i stort og tælles med i stort vinnes synsmåter og
foretagsomhed, som ikke politiforbud mere kan perse in til et
minimum; men i små forhold kan det så udmærket godt gå for
sig at det hele folk sovner in. Et stærkt oplysningsværk
under opsyn av frit ordskifte er for os det første og
siste.
Har vi det, kan også opmærksomheden samles almindeligere,
holdes bedre fast, lede til mere i et lite folk æn i et stort; det
enkelte kan tas langt samvittighedsfulle^, fordi de små folk
deler ikke de stores Skjæbne at spredes i mangfoldigheden, bort-
ledes av vældige foretag, fjærne begivenheder — og tildels av de
støtvise rystelser, som nætop kommer av at et og annet i den
nærmeste nærhed samtidig forsømmes.
Dette vort overtak er nærmest av moralsk art og er, såvidt jeg
skjønner, det eneste et lite folk kan vinne. Men så er det til
gjængjæll stort nok.
Vi har været det foruten; vi har været en tarvelig, spredt efter-
ligning, et lite underbruk, passet på av embedsmænn, et misnøjd
utvandrerfolk, en fejg flokk vanedyrkere. I fordums dager kunde
et slikt folk bestå for sig selv; i vore dager vil det ikke længer
være muligt.
Tænk om vi nu var ifærd med at ta alvorlig op hvad som
nærmest lå for de små folk? — At den moralske kritik nætop
hos os snarest og dypest omsættes til folkevilje; at fra os utgik
mange av overgangstidens reformer, eller her blev de frugtbarest
gjænnemført, fordi store stykker av „massen“ hos os hurtigst går
over til individer? Er det ikke nætop dette vi nu stunder til?
Tænk om de vilkår som længe har gjort os uændelig små, for-
vandlet sig og gav vækst? Det lille blev tillike det let overskue-
lige; det forsømte også det som hadde hvilt, hadde kraft og var
naturligt; det avsondret med alle sine savn dog det som holdt
intrykkene dype; det trange, det epkle tross sin snæverhed allike-
vel det som skjærpet viljen på det ene? Tænk om vi, som har
den fulle fred, og har tid til det, gjænvant i vort indre de pro-
vinser vi hadde tapt i det ydre, de kolonier vi ikke har erobret,
de folk vi ikke har undertrykt? Tænk om vi, som heller ikke
bærer sår på samvittigheden av det — smittesår under hæderens
tegn og trofæer — virkelig brukte vor stærke moral, vor fred til
mere æn til at dubbe over en søndagspræken og ellers i næste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
