Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEN 419
Kongen. Takk! — Så har jeg at tilstå dig at de siste måneder
har jeg henlevd i en frygtelig spænning; derfor kastes jeg altfor
let over fra den ene yderlighed i den andre. — Og nu, venner
Odet han forlater Gran) tilgi mig! Eller skjænd mere på mig en annen
gang. Ti nu må jeg få tale med dere om det for hvis skyll jeg
er kommet. I er de eneste jeg kan gå til! — Derfor, vær gode
imot mig! — Skal vi sætte os igjæn?
Koll. Som De befaler.
KONGEN (på vejen til bordet, stanser mellem dem). Jeg Vet I begge har ett Og
samme spørsmål: hvorfor kommer jeg først nu? Svar: fordi jeg
først nu er blet klar på min egen stilling. Der fallt for nogen
måneder siden et stærkt ord ned i mit liv... Det har bokstavelig
brænt ut en hop støv og tøv av det. — Hør, skal den pike ikke
gå? (Hun skjænkte just i.)
Gran. Hun kan ikke høre.
Kongen. Stakkar! (sætter sig.) Da jeg kom hjæm fra togtet — min
nevø, kongen, var død, min far var blet konge, og jeg kronprins!
— da fulgte jeg min far i kirke. Der skulde være gudstjeneste
med takksigelse for min lykkelige hjæmkomst.
Gran. Jeg var med den gang.
Kongen. Det hele var nyt, højtideligt. Jeg var rørt. Da hvisket
min far: „Længer frem, min gut! Folket må se sin vordende
konge be.ft — Dermed var det forbi! — Jeg var ikke født til
konge; jeg var ænnu frisk på sjælen, og med den største mot-
bydelighed skjøt jeg løgnen fra mig.— Tænk dere: at komme fra
en treårs sjørejse, og sa begynne at leve livet på den måte —
foran et spejl! — Jeg skal ikke opholde mig ved det. Men da
min far døde, og jeg blev konge, var jeg i den grad blet like glad
ved løgnen jeg stod i, at jeg ingen sanhed længer så. — Det siges
i grunnloven hvilken religion jeg skal ha — og jeg har naturligvis
ingen. Således med altsammen! Stykke for stykke! Kunde det
være anderledes? Den eneste lærer jeg hadde holdt av — dig,
Koll — hadde man avskediget; ti det opdagedes du var for frisinnet.
Koll (smiler). Ja, ja —!
Kongen. Den eneste virkelige ven fra min gode tid — dig,
Harald — hadde man bortvist. Du var republikaner. — Det var
i fortvilelsen over dette tap at jeg første gang blev virkelig for-
ælsket— i din søster, Harald. Atter forvisning! — Hvad så? Jo,
det som er opsangen i enhvær sund ungdom, trangen til kjærlig-
hed, den fortonte i mig til en liderlig vise. (Drikker.)
Gran. Jeg forstod det nok.
Kongen. Men læg dette sammen: — nu ja, så har I mit liv!
.....intil for nylig! Ti der er hændt noget, kjære venner.......!
Nu skal I hjælpe mig.......! For at sige det kort og godt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
