Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje mellemspill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
La den dugges, la den skjælve,
mens den vokser under hvælve’,
blot den bøjer mot din hånd,
så den blomstrer i sin fylle
in blant ånderne, som hylde
dig, du fader, ånders ånd.
Taust de vandre
med hværandre,
nyfødt av den stærke vår,
som fra første morgen går,
alt foryngende i livet,
og som tapes, og som vinnes,
men hvor sjæle sammenbindes,
har sin største blomstring givet.
Taust de vandre. Ej engang
øjet taler. Ti en klang
deres sjæle har fornummet
av den værdensharmoni
som med lyset selv brøt rummet
i tilværelsernes gry.
Skaber stor
over jord
som en solens sang den for.
Taust de vandre. Klangen runnen
våger øjet, våger munnen
æn at tale.
Men på stunden
taler alt! Det toner, svinger,
blomstrer, dufter, skinner, ringer,
lød og lyd er sammenføjet,
går i ett med alt de tænker,
i én Skjønhed, i én højhed —
himlen sig på jorden sænker.
Men i dette store stævne
livet åpnes, vejen stråler,
en uændeligheds-ævne
kræfterne og kal let måler.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
