Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEN 471
Fogden. Jeg hadde den ære kun at kjænne én av de — avdøde.
Kongen hædret ham med sit venskap — den største ære en
undersåt kan nå. Jeg må vidne at ædlere hjærte, højere sinn,
tausere troskap kan Sjælden finnes.
Generalen. Må også jeg få nytte den lejlighed tilfældet — jeg
tør sige så ubeskedent — har git mig til at trænge in i min fyrstes
sorg — for hvilken det hele folk, men da især de der ifølge sin
høje stilling er kallt til at være tronens og fyrstens støtter, har
en så dyp ærbødighed — må jeg nytte denne lejlighed — jeg tør
sige på tuseners og atter tuseners vegne! — til at tolke den del-
tagelse, den uskrømtede smærte, som vil utbre sig med selve
budskapet om dette nye store tap, som har rystet D. maj.s hjærte,
og som påny vil vække så megen forfærdelse i landet og gjøre
det nødvendigt med den yderste strænghed at gå frem mot partier
for hvilke intet er helligt, ikke kongens nærhed, ikke landets
højeste æreshværv, ikke det private hus’s ukrænkelighed — par-
tier hvis blotte tilværelse er oprør, og som ikke længer bør tåles;
men — som tronens og samfundets fiender — bør forfølges, så
længe til ...
Kongen. Du glæmmer deltagelsen, min beste?
Generalen. Deltagelsen?
Kongen. Ikke for republikanerne — men for mig!
Generalen. Just deltagelsen for D. maj., som det hele folk vil
føle, den tvinger mig til tross alt at påkalle retfærdighedens mellem-
komst nætop nu! Forskrækkelsen —
Kongen. — må brukes? —
Generalen. Ja! Kan der tænkes et dyrebarere bevis på den
omsorg folket nærer for sin suveræn, æn at det, dypt grepet av
angst, i denne højtidelige stund roper: Ned med tronens fiender!
Kongen (bortvændt). Nej, til denne løgn har jeg ikke nerver og
muskler! —
Fogden. Jeg må ganske slutte mig til generalen. Den kjærlig-
hedens, taknemlighedens, højagtelsens følelse —
Generalen. — den hengivenhedens arv som fra D. maj.s høj-
salige forfædre —
Kongen. Præst, hvad vil det si at mine forfædre er højsalige?
Præsten (efter en betænkning). Det er en ærværdig talemåte, D. maj.
Kongen. En ærværdig løgn, vil du si. (stillhed.) (Den stumme pike kommer
styrtende fra kammerset til venstre og frem foran kongen, hvis knæ hun omfatter med den mest for-
tvilte sorg.)
Kongen. Der kommer sanheden! — Og du kommer til mig.
Ti du vet at vi to kan sørge sammen.....Men jeg gråter ikke
som du. Ti jeg vet han gik længe med denne hemmelige længsel;
han er altså nu lykkelig. — Derfor må du ikke gråte så tungt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
