Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEONARDA 491
Ågot. Nej, det er rent umuligt, tante! For det vilde ta mange
dager! Men bare det, tante, at jeg ingen anelse hadde om hvad
det var som gjorde mig så nervøs.
Fru Falk. Men da det gik op for dig, hvorfor flygtet du ikke?
Ågot. Det var jo det jeg gjorde! Men det er jo også just det
som har voldt det altsammen. — Du har skræmt mig, så jeg vet
næsten ikke hvad jeg siger.
Fru Falk. Vær nu litt ordnet, litt rolig — og fortæl mig!
Ågot. Takk, tante! Takk, fordi du vil høre på mig! Gud,
hvor jeg har — (Gråter.)
Fru Falk. Så — Så —! — Fortæl ganske liketil!
Ågot. Ja ... jeg gik i otte dager i en feber ... jeg trodde jeg
var syk ... De andre spurte hvad der fejlte mig. Jeg visste det
virkelig ikke. Der var tusen ting at fortælle fra den tid; men du
vilde ikke kunne forstå dem.
Fru Falk. Å-jo.
Ågot. Nej, umuligt! Og jeg kan heller ikke ... Det var så
ondt den gang ... og nu er det så søtt ...
Fru Falk. Så vænt med det! Men hvorledes gik det op for dig?
Ågot. Han talte til mig — rent ut!
Fru Falk. Han fridde?
Ågot. Javisst. Å, jeg føler jeg blir rød igjæn, bare jeg tænker
på det.
Fru Falk. Du bar dig dumt ad.
Ågot. Å, så græsselig!
Fru Falk. Hvad gjorde du da?
Ågot. Jeg satte i et skrik, et virkelig stort skrik, og løp — løp
hjæm, pakket min kuffert og på dampskibet med én gang.
Fru Falk. Og det var altsammen?
Ågot. Altsammen? Det skedde ute mellem alle mennesker.
Fru Falk. Men, Ågot!
Ågot. Det kom så aldeles forfærdelig uvæntet. Jeg er aldrig
blet så rædd i mit liv. Og bakefter så skamfull. Jeg gjorde ikke
annet på dampskibet hele vejen æn gråt.
Fru Falk. Men han kom jo på det samme skib.
Ågot. Tænk han hadde rejst landvejs over tangen og tat
dampskibet igjæn på den annen side. Ja, det visste ikke jeg,
før han sat der like foran mig! Jeg trodde jeg skulde synke i
dækket. Jeg vilde også da løpe, men — å, tante, jeg kunde ikke.
Han så så vidunderlig på mig og tok begge mine hænder. Han
talte; men det vet jeg ikke hvad var; det gik likesom rundt.
Men de øjne, tante! Ja, du har ikke set dem — derfor må du
føle det så — ja, så ...
Fru Falk. Nej, barn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
