Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEONARDA 505
Fru Falk. Jeg skyndte mig hit, før hun fik vite noget. Jeg tok
brevet med. Ta det tilbake, Deres højærværdighed! (søker det.)
Biskopen. Hvad er det, frue?
Fru Falk. Brevet!—Jeg la det på pulten for at ta det til mig,
når jeg var klædd ... og i min hast og hæftighed — har jeg glæmt
det! Nu skriver Ågot regninger ut ved den samme pult. Om hun
ser Deres håndskrift? Hun aner straks noget. Ti vi har jo hvær
dag væntet Dem.
Biskopen. Så er der vel intet at gjøre ved det?
Fru Falk. Jo. Når hun nu kommer her — ti hun forstår alt og
kommer straks — kunde da ikke Deres højærværdighed selv møte
henne og sige: — (stanser.)
Biskopen. Og sige —?
Fru Falk. Jeg har tat fejl. Et menneske skal dømmes — ikke
efter hvad det har fejlet, men efter hvad det har nådd; ikke efter
hvad det tror, men efter dets vilje til godt og sant. Dette vil jeg
lære min menighed ved på første søndag at besøke Deres pleje-
mor. (Hun ser oldemors deltagelse, griper hennes hånd og vænder sig.) Hun, S01T1 er
ærværdig, ber også for mig. Hun er fra en tid som var toleran-
tere æn vor, i alle fall æn vi er i vor lille avkrok. Hennes lange
livs visdom samler sig i dette ord: vær overbærende!
Biskopen. Der er et slags overbærenhed, frue, som ikke er os
tillatt; det er den der utsletter forskjellen mellem godt og ondt.
Den tolerance viste bestemors tid; men den er ikke efterlignelses-
værdig.
Fru Falk (går fra oldemor). Om jeg har fejlet, om jeg er ringe for
Deres høje livssyn, husk, De tjener en som var synderes ven.
Biskopen. Det vil jeg også være, når De kommer for at søke
Deres sjæls frælse; jeg skal da gjøre alt.
Fru Falk. Hjælp mig at forsone min fortid! Det er for mig alt.
For Dem er det ikke meget. Jeg forlanger bare litt høflighed,
ingen krænkelse! Jeg skal læmpe det, så vi Sjælden ser hvær-
andre. Bare ikke sæt mig utenfor; ti det er at overgi mig til for-
agt. Tro mig: De skal ingen skam ha av mig, og de to unges
taknemlighed vil lønne Deres gode gjærning.
Biskopen. Det gjør mig meget ondt at stå således for Dem. Ti
De må tro at jeg er hård. Det er omvændt. På mit sinn ligger
tuseners ængstelige samvittighed. Jeg tør ikke for min kjære
brorsøns skyll krænke hines agtelsesfulle tillid eller vor fælles lov.
Det er allerede meget at jeg i en så stærk kirkelig bevægelse
som vor nu — åpner biskopens hus for Deres plejedatter; jeg
kan ikke, jeg tør ikke også åpne det for en kvinne som den
hele menighed, om også med urette ... ja, frue, jeg skal ikke
såre Dem.
Bjørnson: Samlede værker. IV. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
