Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - DET NY SYSTEM - Første handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NY SYSTEM 9
Ravn. Jo, med al den uhumskhed som hører til — jo da!
Hans. Som i de store —
Ravn. Nej, ikke som i de store. Der er der virkelig kamp,
ofte vældig kamp, og i en sådan er der åndsfølelse. Hvad bryr
man sig om nogen skvætt snaus, når ens ævner er spænt i den
ytterste anstrængelse? Ja, hvad bryr man sig da selv om sår og
fængsel? Man synker, man sejrer sammen med tusener, fanen
er evig oppe; nye skarer samles av hvær ny slægt. Således
utdannes store karakterer, hærdede viljer; således statsmænn,
forfattere, kunstnere med tanker og mål. — Men her? — Ja — se
på de tilsvarende — nogen brutte, syke, bittre mænn, som det
næppe er til at arbejde sammen med — og nogen ensomme.
Hans. Ja, men når de sejrer —?
Ravn. Sejrer! Du godeste! Hvor der ingen kamp er, kan der
heller ingen sejr komme. En hoben forkjættring, forvrængning,
usanhed, hykleri — en del tilløp, en del støj; men kamp! Som
jeg sa dig: det lille samfund vilde ikke engang tåle den. Det
forsigtige ring-næt hvorav det er sammennittet, vilde springe itu —
aU! (Rejser sig.)
Hans. Nå — du er ordentlig blet tilrakket av tvil og mismot!
Ravn. Synes du —?
Hans. Ja! For jeg kan huske dig så frejdig — å, så frejdig
som nu din brorsøn Karl.
Ravn. Hans tur kommer nok.
Hans. Jeg syntes før du var glimrende — rent
diamantglimrende! (Ler.)
Ravn. En diamant i for hård infatning, min gut; når du hakker
og hamrer, så springer den i stykker. Det billede var ellers ikke
så uhældigt. Det svarer til en entusiast-familie i små forhold.
Hans. Da har dog denne entusiastfamilie, som du kaller den,
nådd både anseelse og rigdom.
Ravn, Det var i de bevægede tider, det — længe siden! Nej,
det går os som de store mænn (der også har entusiasme). Ja, du
har kanske ikke lagt mærke til det? Men er det sant at de store
stater ikke kan bestå uten at offre småfolk i tusenvis — kan de
små stater omvændt ikke bestå, uten at flere av deres store og
største offres; — det er ikke mindre sant!
Hans. Hm —?
Ravn. Ja, læg nu mærke til! Alene de tamme viljer kan gjøre
lykke her eller de slu. Alene de mænn kommer på højderne
som smiler insmigrende likesom kvinner.
Hans. Er det din svoger du tænker på?
Ravn. Nej. Jeg synes ikke just han smiler mere æn
andre. Men har du set hans søn, min navne — Frederik? —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
