Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Første handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 87
Svava. Så rigtig godt sammen!
Alf. Men nætop da er det — ja, når jeg som nu har dig innen
mine to armer — at jeg spør op igjæn og op igjæn: hvorfor har jeg
ikke gjort dette før?
Svava. Nej, det tænker jeg ikke på; nej, ikke det minste!
Dette er den tryggeste plass i værden; det er hvad jeg tænker.
Alf. Kanske uten disse år vilde den ikke ha været det.
Svava. Hvad mener du med det?
Alf. Jeg mener ... ja, jeg mener vel i grunnen det samme
som du, at jeg har ikke altid været den jeg nu er. — Men jeg
må skynde mig avsted. Det står i brevet at det haster. (De går opover.)
Svava. På minuttet kommer det vel ikke an? — For det er
noget jeg først må sige dig!
ALF. Hvilket? (Stanser.)
Svava. Da jeg så dig stå mellem alle de andre, så var det først
som jeg ikke kjænte dig. For det var kommet noget nyt over
dig, noget fra de andre; ja, du var også på en annen måte.
Alf. Naturligvis! Det er man da altid blant de fremmede. Da
du kom in blant damerne, var det som jeg ikke hadde set
opmærksomt på dig før. Der er jo også visse mål en ikke kan ta,
før andre kommer til. Nu først vet jeg hvor omtrentlig stor du
er, også hvorledes du bøjer dig — å litt! — til den ene side, når
du hilser ... Og dine farver! Jeg har i grunnen ikke set —
Svava. Nej, vil du nu tie stille og la mig komme til!
Alf. —Slet ikke! Vi er jo kommet hit igjæn, og nu må jeg
aVSted! (De går atter opover.)
Svava. Men bare ganske litt! Du tok jo ordet fra mig. Da jeg
så dig stå borte blant herrerne, var det først som jeg ikke kjænte
dig. Men i det samme fik du øje på mig og nikket. Jeg vet ikke
hvad der skedde for en forvandling med dig eller mig; men jeg
følte jeg blev ildrød. Og det varte en stund før jeg våget at se
på dig igjæn.
Alf. Nej, vet du hvad der hændte mig? Hvær eneste gang
én kom for at danse med dig, unte jeg ham det ikke. Nej, ikke
i minste måte! Jeg tåler, ved Gud, ikke at nogen annen rører ved
dig! (De omfavner hværandre.) Og ænda så har jeg ikke nævnt det beste!
Svava. Og det er?
Alf. Det er, at når jeg ser dig borte blant de andre og da
f. e. et glimt av din arm, så tænker jeg: den arm har ligget om
min hals og om ingen annens i hele værden! Hun er min, hun
der, og ingen, ingen, ingen annens! — Se, det er det beste av
altsammen! –––-Men er vi ikke én gang til kommet hit? Dette er jo
hekseri! — Nu må jeg gå! (opover.) Farvel! (supper, tar henne igjæn.)
Hvorfor blev jeg ikke så lykkelig for flere år siden? — Farvel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
