Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Første handling - Femte møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 89
Hoff. Nej, stakkar, hjælp behøver hun ikke mere. Hun er død.
Sva va. Død? Det var Deres hustru?
Hoff. Det var det. Det var min hustru. —Jeg fant dette og
noget til i en liten ... æske. På bunden lå brevlapperne — der
er flere — og ovenpå dem noget bomull. Ovenpå den lå
øren-ringer og slikt efter hennes mor. Og så — disse armbånd, her.
De er bestemt for kostbare til at være fra moren.
Svava. Hun døde altså pludselig, siden hun ikke —
Hoff. Det kan jeg ikke sige; brystsyke tror aldrig de skal dø.
— Hun var ellers så fin og svak. — Tillater De at jeg sætter mig?
Svava. Værsågod! — Er der barn?
Hoff (efter en betænkning). — Jeg tror ikke det.
Svava. De tror ikke —? Jeg spurte om dette, fordi jeg tænkte
det var vor forening De søkte. — Oprigtig talt, dette piner mig.
Hoff. Det tænkte jeg nok; — det tænkte jeg nok. —Jeg vet
heller ikke rigtig om jeg ... Ja, De kan ikke forstå dette, De.
Svava. Nej, jeg kan ikke det.
Hoff. Nej, De kan ikke det.—Jeg har hørt så meget godt
om Dem i flere år. Ja, min hustru roste Dem også.
Svava. Kjænte hun mig?
Hoff. Maren Tang — hun som var selskapsdame hos —
Svava. — hos Christensens, min tilkommende svigermor? Nej,
var det henne? Hun var en dannet, stille dame ... De skulde
ikke ta fejl? Et par sedler uten underskrift, ændog uten datum?
Hvad?
Hoff. Kjænte De ikke håndskriften?
Svava. Jeg? Nej. Var den ikke ovenikjøpet litt fordrejet?
Hoff. Jo; skjønt ikke så meget ænda.
Svava. De hadde vel ellers et bestemt ærend til mig?
Hoff. Jo, jeg hadde. — Men jeg tror jeg lar det være. De
forstår ikke noget av dette, De, ser jeg. — Kanske tror De jeg er
likesom forstyrret? — Og det kan såmæn gjærne være, det, ja.
Svava. Men noget var det vel De vilde?
Hoff. Ja, det var det. — Ser De, disse barnehaver .. .
Svava. Nå, så det var dem allikevel?
Hoff. Nej, det var ikke dem. Men de gjorde at jeg længe har
hat tilovers for Dem, frøken. Om jeg må få lov at sige det:
fornemme unge piker som tok sig noget nyttigt til, det har jeg aldrig
før set. Aldrig før. —Jeg er bare en liten falleret kjøbmann og rejser
nu for andre, en dårlig fyr i mange stykker, og har kanske
fortjent hvad jeg har fåt ... Men ænda vilde jeg at De skulde spares.
Ja, jeg tænkte at det var min pligt ... rent ut min pligt. — Men
nu De sitter slik der foran mig ... ja, nu blir jeg bare gruelig
ulykkelig. Og så vil jeg Dem ingenting. (Rejser sig.) Slet ingen ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
