Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Anden handling - Sjette møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 107
SJETTE MØTE
De forrige. Svava.
(Svava kommer in i hat, med hansker på og med parasol i hånden. Christensen og frue har begge rejst sig.
Hun hilser dem med en let bøjning og går helt frem til højre. Man tar plass i stillhed. Længst til
venstre Nordan, så fru Riis, fru Christensen, Christensen; og længst til højre, men litt bak Riis,
som snart står, snart sitter.)
Fru Christensen. Vi er kommet her, min beste Svava, for at
— ja, du vet selv hvorfor. Det som er skedd, har bedrøvet os
meget. Men det er nu engang ikke til at ændre. Ingen av os
unskyller Alf. Men vi synes jo nok at han må kunne få tilgivelse,
og især av den som føler sig ælsket, virkelig ælsket. For det er
jo noget annet.
Christensen. Naturligvis!
Riis. Naturligvis!
Nordan. Naturligvis!
Fru Christensen. Og om nu ikke du er enig i det, så håber
jeg du er det med hensyn på Alf selv. Vi tror nemlig at i hans
karakter, min kjære Svava, har du borgen for troskap.—Jeg vet,
at hvis det fordres, vil han gi sit æresord på at ...
Fru Riis (rejser sig). Nej! ... Nej ...!
Fru Christensen. Hvad er det, min beste?
Fru Riis. Ikke dette med æresord! Han avlægger jo ed i
ægteskapet også.
Nordan. Men to er visst sikkrere, frue?
Fru Riis. Nej, ikke det! Ingen ed! (sætter sig.)
Christensen. Jeg har lagt mærke til vor ven dr. Nordans
be-mærkninger. — Si mig, højstærede, går også De ut ifra, at det min
søn har gjort, skal være absolut hinderligt for ægteskap med en
hæderlig kvinre?
Nordan. Aldeles tvært om! Det hindrer jo aldrig nogen mann
fra at bli gift — og udmærket gift. Så det nætop er Svava som
her i enhvær henseende bærer sig underlig ad.
Fru Christensen. Det vil jeg ikke sige. Men der er noget som
Svava har overset. Hun handler som om hun var fri. Men hun
er slet ikke fri. En forlovelse er et ægteskap. I alle fall er jeg
så gammeldags at holde den for det. Men da er han som jeg
har git min hånd, også min herre, min øvrighed, og jeg skyller
ham — som al øvrighed — min ærbødighed, enten han gjør det
gode eller det slette. Jeg kan ikke sige ham op eller selv løpe bort.
Riis. Det er det gammeldagse og solide. Jeg takker Dem
hjærtelig, frue!
Nordan. Jeg også! —
Fru Riis. Men når det efter forlovelsen er for sent ... (stanser.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
