Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Anden handling - Sjette møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 109
Alf. Forsåvidt frøken Riis vænter at jeg skal sige mere ... at
jeg først skal gjøre en unskyllning ... sa opfatter ikke jeg det så.
Jeg opfatter det ikke som om jeg skyller nogen, (stillhed.) Hvad jeg
frivillig kunde gi — ja, hvad jeg under andre omstændigheder
kunde føle trang til at meddele, det vil jeg her ikke tale om. —
Men jeg sky Iler ingen! Min ære kræver at jeg holder dette fast. —
Det er min fremtid jeg skyller. Og hvad den angår, da tilstår jeg,
at det har krænket mig at frøken Riis et øjeblik har kunnet tvile.
Krænket mig dypt. Aldrig i mit liv har nogen før tvilt på mig. —
Jeg må i al ærbødighed forlange at man tror mig på mit ord.
(Da der blir en stillhed.) Ja, det er ikke mere.
Fru Riis (rejser sig uvilkårlig). Men om en kvinne under de samme
omstændigheder, Alf, kom og sa det samme — hvem vilde tro
henne? (Stillhed.) (Svava brister i gråt.)
Fru Christensen. Stakkars barn!
Riis. Tro henne?
Fru Riis. Ja, tro henne. — Tro henne, når hun efter en slik
fortid kom og forsikkret at hun skulde bli en ærbar ægtefælle?
Christensen. Efter en slik fortid?
Fru Riis. Kanske er det galt uttrykt. Men hvorfor forlange,
at hun mere skal tro mannen æn mannen vilde tro henne? For
han vilde slet ikke tro henne.
Riis (bak fruen). Men er du blet aldeles gal?
Christensen (rejser sig haivt). Om forladelse, mine damer og herrer;
nu bør de to unge få avgjøre saken! (sætter sig igjæn.)
Alf. Jeg må tilstå, at det fru Riis siger, har jeg aldrig tænkt
over, fordi det aldrig kan forekomme. Ingen hæderlig mann
vælger en kvinne på hvis fortid han ikke er trygg. Ingen!
Fru Riis. Men en hæderlig kvinne, Alf?
Alf. Ja, her er forskjel.
Nordan. Nøjagtig uttrykt: kvinnen skyller mannen både sin
fortid og fremtid; mannen skyller kvinnen bare sin fremtid.
Alf. Om man så vil — ja.
Nordan (tn svava, idet han rejser sig). Jeg ønsket du skulde utsætte med
svaret, min pike. Men nu mener jeg du bør svare straks, (svava går
mot Alf og kyler ham sin hanske i ansigtet, derpå videre in i sit kammers. Alf vænder sig helt efter
henne. Riis in i sit kammers til højre. Alle har rejst sig. Fru Christensen griper Alfs arm og går ut
med ham; Christensen efter. Fru Riis op mot venstre.)
Nordan. Det var en hanske, det!
FRU RlIS (foran døren, hvor Svava forsvandt og stængte efter sig). Svava!
CHRISTENSEN (kommer igjæn og siger til Nordan, før denne har lagt mærke til ham eller
vændt sig). Dette er altså krig? — Krig tror jeg at jeg forstår mig
en Smule på. (Går.) (Nordan vænder sig helt om mot ham og blir så stående.)
Bjørnson: Samlede værker. V. g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
