Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED - Første handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED
Tygesen. Rusland er under trykning. Og jeg selv er langt forbi
det der. Jeg må ikke stanses. Bare til Kishenev, så er saken avgjort.
Birgit. Ikke længer.
Tygesen. Kanske ikke så langt. Jeg var der engang alene.
Karen og Helga var i Pest. Så drømte jeg mor. Jeg drømmer
mor, når noget står på. Aldrig ellers.
Birgit. Det var da besynderligt.
Tygesen. Ikke så besynderligt ænda. En mor, det er slægten.
Birgit. Var der da hændt noget?
Tygesen. Om morgenen sendte jeg telegram. Om eftermiddagen
svar, at nætop da (altså dagen efter drømmen) hadde de begge
været i livsfare. Helga dårlig.
Birgit. De skyndte Dem til Pest!
Tygesen. Ja, De kan tro!
Birgit. Jeg kjænte Deres mor. Hun samlet på planter og
insekter.
Tygesen. Min mor lærte mig at se. Sparte min barnefantasi
for alt pjank og rettet den på selve livet. Jeg skyller mor hvad
jeg er. En mor, ser De, fru Rømer, føder os ikke bare én gang;
hun føder os tusen.
Karen. Tygesen, skal du ikke bytte?
Tygesen. Du har ret! Du har ret! Om forladelse, frue. En
kan ikke være forsigtig nok. Jeg har ikke tid til at være syk,
skal jeg sige Dem.
Birgit. At være så optat er den største lykke jeg kan tænke mig.
Tygesen. Ikke sant? Uten det vilde jeg ikke leve! Nej! Man
taler om ungdommen som den lykkeligste tid. Jeg vilde pinedød
ikke ha den op igjæn — al denne sanselige galskap, dumhed,
forfængelighed, alt det sludder —, ikke for en rejse gjænnem
Kina! Skjønt jeg har fælt lyst på en rejse gjænnem Kina.
Birgit. Så tror jeg nok at kvinnerne gjærne vilde ha den
op igjæn.
Tygesen. A — hå! Ja! — Ja, der er det! Ungdomstiden er
kvinnernes paradis! Deres levende roman! Ballminner,
måne-skinskvæller, gule brev! Ho, ho! — Dermed er dere dømt! Gå
hen og skam dere!
Karen. Men Tygesen!
Tygesen. Nu kommer jeg, nu kommer jeg! Ja, unskyll, kjære
frue! Jeg virkelig glæder mig uhyre til at få se in i „Hæsteskoenft!
Fra barn har jeg lagt alle eventyr dit hen. Jeg betinger mig at
være alene i storstuen en nat for at se spøkeriet.
Birgit. Så får vi kanske ænde på det! Velkommen! (Tygesen går;
Birgit over tü Karen.) Med den mann skal ingen kjede sig! Jeg finner
ham aldeles prægtig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
