Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED - Anden handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED 155
jeg stængt. Nu hører jeg ham somme tider på låsen. — Og i
trapperne hører jeg ham, og dørene op og igjæn, så lang natten er.
Turman. Det der fortæller du mig hvær dag, Ane.
Ane. Jeg vet ikke mere hvad jeg gjør. Nejgu, om jeg vet. Disse
tre dagene og nætterne har tat på mig. Før var det bare det
at han kom, før han kom. Først hørte vi ham, så var det ikke
ham. Så hørte vi ham igjæn, og så var det ham. Men nu er
det ham både nat og dag i en eneste ening.
Turman. Og grinderne har han fåt op, ser jeg?
Ane. Igår ja! Så måtte vi til at slæpe karter. Hele lass!
Turman. L har begynt at hænge op?
Ane. Uten stige! Stigen gik straks i stykker; jeg måtte til
smeden med den. Men han kunde ikke gi tid, til jeg fik den
hjæm igjæn. Nej da! Så stod ikke rammerne sikkert; så skulde
jærnkroker skrues i deroppe i taket, jeg holdt på at brække
halsen. — Kjære professor, kommer frua snart hjæm igjæn?
Skal dette vare længe? Hører De noget fra henne?
Turman. Det siger jeg ingenting om. — Har du læst eventyret
om „mannen som skulde stelle heme“?
Ane. Han der er jagu værre! Og blir ikke her snart
forandring, så går jeg, jeg også. — Han begynner at bli farlig, skal
jeg sige Dem! — Engang gik han rundt her med en stor kniv.
Det må ha været kjøkkenkniven; for siden har jeg ikke set den.
Somme tider taler han højt og fægter, som her var fullt av folk.
Turman. Dette kaller vi at ha fantasi, Ane!
Ane. Hvad er det for en sygdom?
Tygesen (innenfor). Taler du med nogen?
Ane. Professor Turman er her.
Tygesen (innenfor). Jeg har ikke hørt at det har ringt? — Så har
gatedøren ståt oppe igjæn!
Ane. Så! — Nu fik han det! (Løper.)
Turman (ved døren). Åsdan er det med dig, Tygesen?
TYGESEN (kommer med slobrokken i hånden, dragende). Hun er farlig, hun der.
Jeg kan både bestjæles og myrdes i mit eget hus. Vil du tro det?
Hun kjænner så mange besynderlig lumskt utseende folk. De
kommer her og snuser og ser sig lurende omkring.
Turman. Skal jeg hjælpe dig med slobrokken?
Tygesen. Slobrokken? Er det slobrokken jeg har tat?—Jeg
vil aldeles ikke ha slobrokken. Siden jeg ikke kan ærgre nogen
med den, er jeg Så lurvelej den. (Kyler den in i kammerset og går selv efter.
Kommer straks igjæn med en frak.) Du — hun er rasende uforsigtig med ild.
Der er glør ænnu kl. 1—2 om natten! Jeg forsikkrer dig! —Jeg
har set efter. Ikke er hun rigtig ellers heller. Engang så jeg henne
med kjøkkenkniven. Hun stod og fægtet. Jeg har gjæmt den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
